TV-par afslører glædelig nyhed

Julie Møller

203 uger siden

|

25/01/2021
Underholdning
Foto: Instagram @idaholmc
Foto: Instagram @idaholmc
Parret glæder sig til sommer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Men baby vil have mælkesnitte... Er en sætning, jeg har hørt en del på det seneste,” skriver Mads Taiki på Instagram. Sammen med kæresten Ida Holm venter parret deres første barn.

I opslaget skriver Mads Taiki, at parret, der vandt TV2-programmet Nybyggerne i 2019, skal have en dreng til sommer. 

Udover den søde nyhed, så er der også fem andre billeder, der afslører, at Ida Holm er ramt af forskellige ‘cravings’.

“Swipe videre for andre preggo-cravings som “boller-i-karry-rugbrødsmad”, “nugget-mad”, “hotdog med RØD pølse (og det må kun være RØD pølse!!)” og ikke mindst det daglige indtag på 3 grape,” skriver han.

Ida Holm har også delt den lykkelige nyhed på sin Instagram-profil med de over 42.000 følgere.

“Min krop består af mælkesnitter, pommes frites og en lille babydreng. De to førstnævnte er i virkeligheden ingen nyhed,” indrømmer hun i opslaget.

Gør det igen

I 2019 vandt parret TV 2-programmet Nybyggerne, og de fik overrækt nøglerne til deres nye hjem ved Randers af værten Emil Thorup. Siden da har Christian Degn overtaget værtsrollen, og i den seneste sæson stod han i spidsen for boligprogrammet. Han har afsløret, at han i den kommende sæson også er vært. 

“Jeg skal også være vært på den næste sæson af ”Nybyggerne”, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er vist første gang, at det bliver den samme vært to år i træk. Vi skal til Sønderborg denne gang, så jeg vil bare sig møjn,” fortæller Christian Degn til Billed Bladet.