Trist nyt for TV 2-stjerne: Er gået konkurs

Kamille Isaksen

27 uger siden

|

12/06/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ulykke kommer sjældent alene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke mange dage siden, at nyheden om Martin og Louise Beuschaus skilsmisse kom frem. Ægteparret, der er kendt fra 'Årgang 0', har nemlig besluttet at gå hver til sit efter mere end 20 år sammen.

Den personlige omvæltning er dog ikke den eneste udfordring for Martin Beuschau, der nu også står over for erhvervsmæssige problemer.

Martins Beuschaus selskab, Eighteen Holding ApS, blev taget under konkursbehandling den 7. juni ved Sø- og Handelsretten. Ifølge Statstidende er Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle blevet udpeget som kurator for konkursboet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Årsagen til konkursen skyldes, at Erhvervsstyrelsen tvangsopløste selskabet på grund af manglende regnskabsaflæggelse. Kurator oplyser til Ekstra Bladet, at det hurtigt blev klart, at selskabet var insolvent, hvilket førte til konkursbegæringen. Der er endnu ikke overblik over selskabets aktiver og gæld, og kurator er i gang med en detaljeret undersøgelse.

Erhvervsstyrelsen krævede selskabet lukket den 7. maj, og den seneste årsrapport, der dækker perioden frem til 30. september 2022, viser lav aktivitet i selskabet med et underskud på 49.767 kroner og en egenkapital på 44.800 kroner.

Undersøgelserne af selskabet skal nu afdække, hvad der er sket i den periode, hvor offentligheden ikke har haft indsigt i virksomhedens økonomiske forhold. Tidligere ejede selskabet andele i flere firmaer sammen med datteren Mathilde, herunder hendes coachingfirma Team Mathilde.

Disse ejerskaber blev dog afviklet ved udgangen af august 2022.