Tandlæge bad forældre vente udenfor: Fik et chok da de hørte datteren skrige og åbnede døren

Henrik Rothenbücher

100 uger siden

|

17/01/2023
Underholdning
Foto: Privat
Foto: Privat
Så forstår man godt, hvor tandlægeskræk kommer fra.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

James Crow og hans mor sad for nyligt i venteværelset ved en tandlæge i Georgia i USA. De ventede på, at James´s femårige datter, Elizabeth, skulle have hevet to tænder ud ved tandlægen.

"Pludselige hører vi nogen skrige højt," siger den tydeligt berørte bedstemor ved navn Evelyn Crow til wsbtv.

Da James skyndte sig ind til sin datter, brød han sig ikke om synet, der mødte ham.

Elizabeth lå fastspændt til et bræt med armene holdt ind til siden af et klæde.

Privatfoto

Faderen beskriver selen som en ligsæk, og er absolut ikke begejstret for metoden.

"Det var skrækkeligt at se hende på den måde," siger bedstemoderen.

Tandlægen begrundede fastspændelsen med, at den 5-årige ikke var samarbejdsvillig.

"Hvad i alverden mener hun med det? Vi taler om en femårig," siger bedstemoderen.

Metoden er ikke ulovlig i Georgia, men frarådes af det amerikanske, nationale tandlægeforbund, fordi oplevelsen af at være spændt fast på den vis kan give psykiske problemer.

Jamey Chang, som er tandlægen, der benyttede metoden på Elizabeth, har ikke nogle disciplinære sager mod sig, og har altså ikke brudt nogle love eller regler ved at spænde den femårige pige fast, oplyser wsbtv.

Elizabeths familie mener, der bør være love, der forbyder metoden.