Seere raser over 'Vild med dans'-dommere

Henrik Rothenbücher

162 uger siden

|

20/11/2021
Underholdning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Seerne var bestemt ikke tilfredse efter afgørelsen i går.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften skulle finalisterne i dette års 'Vild med dans' findes, da fire par skulle skæres ned til tre.

I sidste ende var det Micki Cheng og Jenna Bagge, der måtte forlade programmet, hvorfor finalen kommer til at bestå af henholdsvis Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, Lise Rønne og Silas Holst samt Jimilian Ismaili og Asta Björk.

Ifølge Ekstra Bladet var det ikke alle seere, der var tilfreds med pointgivningen af den argentinske tango.

Derimod gav flere seere udtryk for, at de ikke mente, at der var sammenhæng mellem, hvordan dommerne bedømte hhv. Silas Holst og Lise Rønne og Jimilian Ismaili og Asta Björk.

"Hvordan er det muligt at lave så store fejl, som Jimilian lavede og så stadig få ligeså høje karakter som Silas, der ikke lavede så mange fejl? Er totalt uforstående," lød det fra en seer i Ekstra Bladets liveblog fredag aften.

Derudover påpegede flere seere, at Jimilian ikke skulle have haft bedre point end Lise, da han lavede fejl under sin dans. Samtidig blev det påpeget, at hans charme ikke skulle spille ind i forhold til pointgivningen.

"Jimilian skal ikke have bedre point end Lise, når han laver fejl, og hun ikke gør. Dér bør charme ikke spille ind. Charme er pynt, når resten er perfekt. Laver man en fejl, skal hammeren falde," skrev en anden seer fredag aften.

Da Ekstra Bladet talte med Silas Holst og Lise Rønne efter semifinalen, lagde den professionelle danser heller ikke skjul på, at han ikke var enig med dommerne i deres bedømmelser.

Silas Holst fortalte nemlig, at det også skabte forundring hos ham, og at han fandt det mærkeligt.

At Silas Holst ikke er enig med dommerne, er dog ikke første gang. Han har nemlig været uenig med flere af dommerne i løbet af denne sæson, men alligevel håber han på at kunne imponere dem i finalen.