‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – Sommerhuse’ er et populært TV 2-program, der har fanget danskernes interesse med sit fokus på sommerhusejendom.
Programmet er en spin-off af det velkendte ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, hvor der normalt fokuseres på almindelige boliger.
Denne særlige version zoomer ind på den danske sommerhuskultur og de mange overvejelser, der følger med, når man skal finde det perfekte fritidshus.
I programmet guider værterne potentielle sommerhuskøbere gennem processen med at finde deres drømmehus. Med udgangspunkt i deres ønsker og budget, præsenteres køberne for forskellige sommerhuse i naturskønne områder.
Værterne, som er erfarne ejendomsmæglere, deler deres ekspertise og rådgiver om alt fra beliggenhed og pris til vedligeholdelse og investering.
Hvis du er blandt dem som glæder sig til nye programmer, så er der godt nyt – for nu er der snart premiere på en ny sæson.
Det oplyser Alt Om Kendte via. TV 2.
Snart er der premiere
Det sker mandag den 1. juli kl. 20.40 på TV 2 FRI og TV 2 Play.
Sommerferien er tæt på, og mange danskere drømmer om et sommerhus, hvor de kan slappe af og få et afbræk fra hverdagen. Sara Lygum og Christian Borregaard hjælper nogle af dem her.
Annette og Steen leder efter det helt rigtige sommerhus, hvor de kan komme ned i gear – og hvor de kan holde deres traditionsrige påskefrokost. Drømmen er et bjælkehus, som meget gerne må ligge i Odsherred på Sjælland.
Mens Sara hjælper dem, tager Christian et smut til ferielandet på Falster og Sydsjælland. Her leder Rebecca og Tobias efter et lille fristed helt tæt på vandet. Det skal emme af sommerhusstemning, og så må det meget gerne ligge på en ugeneret grund.