Så stopper legen: De ryger ud af X Factor i aften

Henrik Rothenbücher

146 uger siden

|

11/03/2022
Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Der kommer ikke til at være den store spænding i aftenens X Factor-liveshow, hvor det allerede på forhånd ligner, at den sidste gruppe kommer til at forlade programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Helt ekstraordinært kan det ende med et X Factor-program, hvor de tre første liveshows har resulteret i, at de tre grupper må vinke farvel.

Sådan har det aldrig været i X Factor-historien før, hvor mindst en af grupperne generelt er nået rigtig langt.

I år kan situationen dog se helt anderledes ud, medmindre gruppen Lorenzo og Charlo skaber et mirakel i aften.

Hos Danske Spil er der lige nu odds 1,45 på, at Lorenzo og Charlo stemmes ud i aftenens show, og herefter ligger Kári til odds 4,00.

Kári har tidligere stået i farezonen, hvorfor man hos Danske Spil forventer, at overlevelseskampen kommer til at stå mellem ham og den sidste, tilbageværende gruppe.

”Lorenzo & Charlo imponerede bestemt ingen med deres sidste performance, hvorfor de nærmest må være selvskrevne til at ryge hjem fredag. På den måde vil det således allerede være et farvel til samtlige grupper i årets konkurrence, og det er faktisk lidt overraskende, da grupperne historisk set er kommet langt,” fortæller Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil.

Hvis det skulle ende med Lorenzo & Charlo samt Kári i farezonen, så vil det være Blachmans opgave at vælge hvem, der skal stemmes ud.

Blachmann har siden første dag været modstander af de to unge mænd, og derfor må det vurderes som næsten 100 % sikkert, at drengegruppen ryger hjem, hvis ovenstående scenarie kommer til at finde sted.

Han vinder X Factor i år

Omvendt så handler X Factor ikke kun om, hvem der forlader programmet. Showet handler nemlig om at finde den dygtigste sanger med den største X Factor, og det ligner i øjeblikket, at det biver Mads Moldt.

"Mads Moldt har X Factor på et niveau, vi ikke har været vant til, når den nærmest Justin Timberlake’ske performer synger og danser. Derfor har vi ham som storfavorit til at gå hele vejen i finalen," fortæller Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen, der ligeledes beretter om, at oddset på Mads Moldt lige nu kun er på 1.75.