'Robinson'-stjerne afslører: Så meget tabte jeg mig under ekspeditionen

Kamille Isaksen

9 uger siden

|

15/10/2024
Underholdning
Foto: Sille Serup/Viaplay Group
Foto: Sille Serup/Viaplay Group
Man kan vidst roligt sige, at 'Robinson Ekspeditionen' er en yderst effektiv slankekur.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange er det en livslang drøm at deltage i et program som 'Robinson Ekspeditionen', hvor både fysisk og mental styrke bliver sat på prøve.

Men for de fleste forbliver det ved tanken, og kun en lille skare tør tage skridtet og udfordre sig selv i den benhårde konkurrence.

I år var Jesper Hansen en af dem, der tog chancen og håbede på at gå hele vejen.

Men i stedet for at triumfere over sine medspillere, blev det hans egen krop, der sagde stop, før han selv nåede at give op.

Efter tre hårde uger på øen i Malaysia var Jespers deltagelse i 'Robinson Ekspeditionen' slut.

Hans krop kunne simpelthen ikke mere.

Mens seerne forventede at se ham i den afgørende dødskamp mod Luna og Vibeke, kæmpede Jesper en helt anden kamp – for sin egen sundhed. D

et kulminerede, da han mistede bevidstheden på øen og måtte transporteres akut til hospitalet med blå blink.

Vågner uvidende på hospitalet

Jesper selv husker ikke meget fra episoden.

Han vågnede op et døgn senere på hospitalets intensivafdeling, uden at vide, hvad der var sket.

Sådan skriver HER&NU.

På hospitalet blev Jesper behandlet intensivt, og han fik indført hele 27 liter væske via drop over tre dage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så Jesper ud i starten af programmet. Foto: Sille Serup/Viaplay Group

Hans krop var så medtaget, at det først var på andendagen, at han kunne stå oprejst – og selv da kun med hjælp fra et gangstativ.

Under sit ophold på hospitalet blev Jespers vægt målt, og det stod hurtigt klart, hvor voldsomt opholdet på øen havde påvirket hans krop.

Da Jesper satte foden på øen som deltager, vejede han 107 kilo.

Men efter tre uger i programmet havde han tabt sig hele 25 kilo, og da han blev indlagt på hospitalet, viste vægten blot 82 kilo.

Jespers enorme vægttab var ikke kun en fysisk udfordring. Det blev også en mental byrde, da han måtte erkende, at hans eventyr i programmet var slut.

"Jeg knækkede helt sammen, da jeg fandt ud af, at jeg var ude af "Robinson". Jeg elskede at være i det jo, jeg havde det godt med alle dem, der var der på øen. Det var et nederlag, og det tog lang tid at komme over," siger Jesper.

Jesper fortæller, at det tog ham omkring en måned at bearbejde den mentale del af nederlaget.

Selvom han i dag er i bedring, kæmper Jesper stadig med at genvinde sin tidligere vægt.

Han mangler fortsat fem kilo for at nå tilbage til de 107 kilo, han vejede før ekspeditionen.

Alligevel er han taknemmelig for at være kommet ud på den anden side i god behold, selvom udfordringen endte med at koste mere, end han nogensinde havde forestillet sig.