Populær komiker blev tilbudt værtsjob i 'Vild med dans': Afviste og kaldte det et 'lorteprogram'

Kamille Isaksen

5 uger siden

|

19/11/2024
Underholdning
Foto: Rasmus Weng/TV 2
Foto: Rasmus Weng/TV 2
Komikeren gik endda så langt, at han fortalte TV 2, at programmet aldrig ville blive en succes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sæsonfinalen af det populære program 'Vild med dans' nærmer sig, og som altid er spændingen i top.

Inden denne sæson begyndte, var der dog ét spørgsmål, der fyldte særligt meget: Hvem skulle overtage rollen som vært efter den mangeårige fanfavorit Sarah Grünewald?

Valget faldt på Cilia Trappaud, men nye afsløringer viser, at hun ikke var den første, der blev tilbudt den prestigefyldte rolle.

Komikeren Lars Hjortshøj har for nylig afsløret, at han blev tilbudt værtstjansen på 'Vild med dans', ikke i år, men da programmet blev lanceret for snart to årtier siden.

Sådan skriver SE og HØR.

På Martin Johannes Larsens podcast 'En dag tilbage' fortæller Lars Hjortshøj, hvordan han dengang blev kontaktet af TV 2, der så et stort potentiale i dynamikken mellem ham og radiokollegaen Andrea Elisabeth Rudolph.

Kanalen havde hørt dem sammen i radioen og mente, at deres kemi ville kunne bære det dengang uprøvede danseformat i Danmark. Men Lars Hjortshøj var alt andet end begejstret for idéen.

Afviste helt blankt

Efter at have set den engelske udgave af programmet, 'Dancing with the Stars', var Lars Hjortshøj langt fra overbevist. Tværtimod fandt han konceptet decideret tåkrummende.

"Det er dog det værste lort. Jeg har aldrig oplevet noget så pivringe" udtaler han om sine første tanker. Overbevist om, at programmet ville blive en fiasko, gik han endda til møde med TV 2 for at advare dem.

Ifølge Lars Hjortshøj mente han, at dans var noget, danskerne ikke gad at se på – og at ingen kendte med respekt for sig selv ville stille op.

Hans klare besked til TV 2 var derfor klar. "Rigtig god fornøjelse med det lorteprogram. Det kommer aldrig nogensinde til at fungere," fortæller Lars Hjortshøj grinende.

Som bekendt fik TV 2 ikke Lars Hjortshøj med på holdet. I stedet takkede Andrea Elisabeth Rudolph ja til rollen som vært, og siden premieren har 'Vild med dans' udviklet sig til et af Danmarks mest elskede underholdningsprogrammer.

Lars Hjortshøj ser i dag tilbage på sit nej med et smil og en erkendelse af, at han tog grueligt fejl.