Der er mange afsavn, når man som kvinde venter sig.
Sushi er et no-go, og hverken lakrids eller kaffe må indtages i for store mændger. Og så er der selvfølgelig alkohol, som langt de fleste gravide kvinder forsager som var det djævelen selv.
Hvis man godt kan lide et lille glas vin eller måske en drink, så man kan få en lille pind i øret, så er ni måneder lang tid at være afholden, men så skal det nybagte moderskab også fejres i stor stil.
Det besluttede moren Emily Stafford at gøre, da hun langt om længe var blevet mor og endelig kunne drikke lidt vin sammen med sine søstre igen, hvilket i den grad blev dokumenteret og lagt på det sociale medie Twitter.
For efter blot et enkelt glas, så skulle der ikke meget til, før Emily Stafford blev snalret, og så skulle der ellers laves mad.
Efter ni måneder uden at drikke, kunne Emily endelig få en tår over tørsten igen. Foto: Twitter
Emily overrasker dog alle med et vildt trick, der siden er gået viralt. Foto: Twitter
I bedste stil blev de kulinariske prøvelser dog begrænset til en frossen pizza, men så besluttede Emily Stafford at lave et trick, der kunne være en OL-disciplin.
Med god koordination og et svømmende blik, kaster Emily Stafford nemlig pizzaen som en frisbee, hvorefter den lander perfekt i midten af ovnen, hvilket fik hele familien til at bryde ud i kollektiv latter.
Videoen er er kun få år gammel, men den blev lynhurtigt delt af knap 100.000 mennesker på Twitter, der alle er fans af vin, pizza og ikke mindst den nybagte mors talent for at kombinere det hele til ét suverænt trick.
"Min kæreste så videoen og grinede så meget, at han slå en prut. Så nu ligger vi begge på gulvet af grin," skriver en bruger på Twitter. Den sjove video af den snaldrede mor er blevet set over 5,4 millioner gange.
Se selv den sjove video her: