Nu er det afsløret: Her er værterne for Dansk Melodi Grand Prix 2025

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

07/01/2025
Underholdning
Foto: Shutterstock
Den 1. marts samles Danmark igen til musikfest, når vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 skal findes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De færreste danskere behøver en introduktion til værterne Sara Bro og Stéphanie Surrugue, der begge er kendte ansigter fra DR’s sendeflade.

Nu gør de to populære tv-værter comeback som makkerpar, når Danmark den 1. marts samles til årets største musikbegivenhed, Dansk Melodi Grand Prix 2025.

Den folkekære musikfest afholdes i Jyske Bank Boxen i Herning og sendes direkte på DR1 og DRTV.

Aftenen byder traditionen tro på glitter, fællesskab og spænding, når otte artister kæmper om at blive Danmarks næste Eurovision-repræsentant.

Stéphanie Surrugue glæder sig til at vende tilbage som vært og lægger vægt på showets kulturelle betydning:

"Det er simpelthen en gigantisk fornøjelse igen at være ombord på Danmarks største partybus. Det fællesskab og den spruttende livsglæde, der omgiver Dansk Melodi Grand Prix, er vi vist mange, der trænger til i den komplicerede tid, vi lever i. Samtidig forankrer Dansk Melodi Grand Prix sig i en dansk og europæisk tradition, som har en kulturel betydning, der rækker ud over musikken’, Sara Bro," udtaler hun.

For Sara Bro har Grand Prix-rollen også gjort stort indtryk efter sidste års debut som vært. Hun ser frem til endnu en aften, hvor musikken og fællesskabet er i fokus:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: © Kristian Brasen

"Det var den mest magiske oplevelse at være med sidste år, og blive en del af den smukke Grand Prix-familie. Der er en helt speciel stemning og de bedste vildeste og mest dedikerede fans, som skaber en ramme fyldt med glæde og glimmer," siger hun.

Dansk Melodi Grand Prix har gennem årtier formået at samle generationer på tværs af landet.

Sidste år så over én million danskere med, hvilket understreger begivenhedens evne til at bringe folk sammen.

For de engagerede fans er DR’s Grand Prix-app allerede tilgængelig til download. Her kan seerne holde sig opdateret og deltage aktivt i aftenens afstemning.