Netflix-gyserfilm er blevet et hit: Er så skræmmende, at seere ikke kan se den færdig

Nicolai Busekist

7 uger siden

|

31/10/2024
Underholdning
Foto: MAXSHOT.PL / Shutterstock.com
En helt særlig gyserfilm på Netflix er blevet et hit, da det er kommet frem, at den er så skræmmende, at flere seere ikke kunne se den færdig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Netflix-fans har givet udtryk for deres frygt over en gyserfilm, der er så skræmmende, at seere ikke kunne se den færdig. Hvis du selv har mod på at kaste dig over en gyserfilm i aften, så vil det derfor være et oplagt bud.

Efter at en person delte et opslag på det sociale medie TikTok, hvor de udfordrede andre til at se filmen helt færdig, afslørede op til flere brugere, at de enten ikke kunne gennemføre det eller blev skræmt fra vid og sans.

"Fantastisk film og meget uhyggelig. Jeg slog min e-cigaret mod min læbe i én scene," skrev en bruger ifølge Daily Mail som kommentar til opslaget, mens en anden skrev, at hun 'rent faktisk skreg' ved en bestemt scene i filmen.

En skrev, at den var 'intenst skræmmende' og tilføjede, at de 'aldrig havde følt sig så opslugt af en gyserfilm før'.

"En af de mest skræmmende film, jeg nogensinde har set - og jeg har set dem alle," skrev en bruger, der tilsyneladende er rigtig glad for at se gyserfilm.

Seerne henviste til filmen 'Incantation', der faktisk blev udgivet på den kendte streamingtjeneste helt tilbage i 2022. På grund af det store fokus på de sociale medier, har den dog oplevet fornyet popularitet på det seneste.

Filmen er inspireret af en sand historie og følger Li Ronan, der er en kvinde, der blev forbandet 'efter at have brudt et religiøst tabu'. Som følge heraf må hun 'beskytte sin datter mod konsekvenserne af sine handlinger' og kæmpe for at holde sit barn væk fra onde ånders dæmoner.

Filmen er inspireret af en hændelse i Taiwan i 2005, hvor en familie på seks hævdede, at de var besat af forskellige kinesiske folkeguder - mens de anklagede hinanden for at være besat af dæmoner, der udgav sig for at være guddomme.

Gruppen brændte hinanden med røgelse, slog hinanden med stokke og tabletter samt sprøjtede afføring og urin på hinanden i et forsøg på at slippe af med dæmonerne. De valgte at udpege den ældste datter i familien og angreb hende, indtil hun døde af sine skader.

De fem tilbageværende familiemedlemmer blev efterfølgende anklaget for 'at have efterladt en hjælpeløs person, hvilket resulterede i personens død'. Filmen blev den mest indtjenende taiwanske gyserfilm nogensinde - på trods af blandede anmeldelser.

På Rotten Tomatoes fik den 75 procent på Tomatometeret, mens den fik en lidt lavere gennemsnitlig score på 62 procent fra publikum.