Hun har efterhånden været med i lidt af hvert.
Mange kan huske hende som karakteren ‘Amalie’ i ‘Min søsters børn’, hvor hendes karriere for alvor startede.
Sidenhen har Neel Rønholt været en del af flere store danske tv-serier, herunder ‘Badehotellet’, ‘Sygeplejeskolen’ og i julekalenderen ‘Tinka’.
Selvom det går godt på den karrieremæssige front, så står skuespilleren alligevel overfor en mindre krise på det personlige plan.
Den 24. juni 2023 sagde Neel Rønholt ja til Jens Sætter-Lassen ved et idyllisk udendørs bryllup i Rørvig. Parret, der havde været kærester i 16 år, fejrede deres kærlighed ved en smuk ceremoni, som skuespilleren beskriver som "verdens nemmeste og største ja" på sin Instagram.
På deres etårs bryllupsdag afslører Neel Rønholt på Instagram, at hun står over for en brudekjolekrise. Hun er i syv sind over, hvad hun skal gøre med kjolen, som hun har en særlig kærlighed til. Kjolen hænger blot i skabet, og tanken om, at den forbliver ubrugt, er noget, hun ikke kan holde ud.
Overvejer flere løsninger
Neel Rønholt overvejer forskellige muligheder for at genbruge den smukke brudekjole. Skal den farves? Skal den lægges op? Eller måske skal hun finde en helt anden kreativ løsning for at kunne bære den igen.
En af de mere romantiske overvejelser er at gifte sig igen - selvfølgelig med den samme mand.
Selvom tanken om at blive gift igen er på bordet, understreger Neel, at det kun er med Jens, hun vil dele denne oplevelse. "JENS!! Altid og foreviget kun med Jens," forsikrer hun sine følgere, og viser dermed, at deres kærlighed er stærkere end nogensinde.
Du kan se Neels opslag her: