Mødte hinanden i populært TV 2-program: Nu deler de stor nyhed

Kamille Isaksen

3 dage siden

|

30/12/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Parret fik deres livs julegave.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange, der tilmelder sig et datingprogram, er drømmen at finde den eneste ene.

Selvom de fleste ved, at det ikke er nogen garanti, lykkes det heldigvis for enkelte at finde kærligheden gennem de ofte usædvanlige rammer.

Michelle Dalsgaard og Kristian Aagaard er et strålende eksempel på, hvordan et TV 2-eksperiment endte med at blive starten på deres rejse sammen.

Michelle og Kristian mødte hinanden i 2020 gennem TV 2-programmet 'Fem fyre flytter ind'.

Konceptet, hvor fem mænd flytter ind hos en kvinde i håbet om at vinde hendes gunst, endte med at bringe de to sammen.

Kristian vandt Michelles hjerte, og siden har deres kærlighed kun vokset sig stærkere.

Sådan skriver HER&NU.

I 2022 markerede de deres forhold med et romantisk bryllup i Barkladen i Nykøbing Sjælland.

Den 24. december kunne parret tage hul på et nyt kapitel, da de fik deres livs bedste julegave.

Den ultimative julegave

Parret delte den glædelige nyhed på Instagram og afslørede, at deres lille dreng, Arthur, blev født juleaften kl. 12.28.

"Vi fik verdens bedste julegave i år. Arthur blev født med en vægt på 3445 gram og en længde på 53 cm. Vi har det alle godt, og Arthur havde endda husket at sætte sit hår – det er vel jul," skrev parret humoristisk til et billede af den lille familie.

Billedet, der viser Michelle og Kristian med deres lille søn, har allerede modtaget mange lykønskninger fra fans og følgere, der har fulgt deres rejse fra datingprogram til familieliv.

Du kan se de fine billeder i opslaget herunder: