Marianne fra Luksusfældens vilde kost: Drikker 180 liter cola om måneden

Henrik Rothenbücher

147 uger siden

|

22/02/2022
Underholdning
Foto: Nent Group
Foto: Nent Group
Marianne fra Aalborg har store problemer med sin økonomi, og det skyldes blandt andet hendes voldsomme forbrug på sodavand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eksperterne fra Luksusfælden kommer på en større opgave i aften, når de skal besøge den 42-årige Marianne fra Aalborg.

For ikke nok med, at hun skal hjælpes med sin økonomi, så vil eksperterne også hjælpe hende med hendes kost, hvor hun drikker voldsomme mængder cola.

Da eksperterne gennemgår Mariannes økonomi og forbrug, kan de nemlig se, at hun i gennemsnit hver måned indtager intet mindre end 180 liter cola. 

Det svarer til godt og vel 6 liter cola om dagen.

Ved siden af den store mængde sodavand, ryger Marianne hvad der svarer til 20 cigaretter om dagen. Nemlig 600 cigaretter i måneden.

Foto: Nent Group

Til dagligt bor Marianne alene i en kæmpe fireværelses lejlighed, så hun mangler ikke plads. Til gengæld betyder hendes voldsomme forbrug, at hun ofte mangler penge, og derfor søger hun økonomisk hjælp hos sin familie.

Afsløringen om Mariannes forbrug kommer som et chok for hendes søster, der har svært ved at forstå, hvordan Marianne prioriterer som hun gør.

Lykkes det eksperterne at få hjulpet Marianne med hendes økonomi og hende storforbrug af cola og cigaretter, kan du finde ud af i aften klokken 20.00 på TV3.

Du kan dog allerede tyvstarte nu, hvis du har en Viaplay-konto.