Mand bruger over 900.000 kr på at ligne Britney Spears: Dette er resultatet

Henrik Rothenbücher

113 uger siden

|

20/10/2022
Underholdning
Foto: Shutterstock/Bryan Ray
Foto: Shutterstock/Bryan Ray
En mand fra Californien er så stor fan af Britney Spears, at han han har brugt knap en million kroner på at ligne hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bryan Ray fra Los Angeles i Californien har fået mere end 100 kosmetiske operationer, som indtil videre har kostet lige under en million kroner i sin jagt på at ligne sit store idol, Britney Spears.

Den i dag 35-årige Bryan Ray begyndte sin jagt på at ligne Britney Spears, da han fyldte 17 år. Han er dog langt fra færdig med sin transformation til trods for, at han har været gennem mere end 100 kosmetiske operationer.

"Jeg har gjort det, siden jeg var 17 - og jeg er ikke færdig endnu. Jeg er et igangværende kunstværk. Når jeg ser mig selv i spejlet, er jeg meget glad. Er jeg perfekt? Absolut ikke," lyder det fra Bryan Ray ifølge mediet Daily Star.

Bryan fik 190.000 kroner af sin mor til sin første operation i en alder af 17 år, og da Bryan fyldte 21 år, fik han yderligere penge til sin første næseoperation.

Sådan ser Britney superfanen ud i dag. Foto: Bryan Ray

Siden da har Bryan selv sparet penge op, for at få råd til at få lavet de mange operationer af sit ansigt, så han kan få opfyldt sin drøm om at ligne den nu 40-årige Britney Spears.

Hendes alder spiller dog ingen rolle, da han blot mener, at hun er blevet smukkere med årene.

"Jeg synes, hun er smukkere nu, end jeg gjorde for 20 år siden, fordi min følelsesmæssige vækst er stærkere, og hun vil altid være toppen af ​​skønhed i mine øjne, og jeg vil altid stræbe efter en skønhed som hendes." lyder det fra Bryan.

Sådan ser Britney superfanen ud i dag. Foto: Bryan Ray

Blandt de mange operationer har Bryan gennemgået to næseoperationer, læbeforstørrelser, øjenlågsløft samt fået indopereret kindimplantater.

Hvert halve år får Bryan botox og fyldstoffer, så det hele kan holdes ved lige.