Luksusfælden: Jens gemmer penge fra ulykkelig kæreste

Henrik Rothenbücher

294 uger siden

|

02/04/2019
Det bliver op ad bakke for eksperterne i aften, når de besøger Jens og Lisbeth. Jens har nemlig et rigtig stort forbrug på

Dagens topnyheder

I aften sender TV3 endnu et nyt afsnit af Luksusfælden, og denne gang er eksperterne taget turen til Skive, hvor de møder Jens og Lisbeth. De har svært ved at holde styr på deres økonomi, og det skyldes især Jens, der har svært ved at håndtere sin kærlighed til biler.

Han køber derfor hele tiden nye, og det giver underskud. Familien har derfor ikke haft råd til at sende sønnen på efterskole, og Lisbeth har måtte bruge af sine egne lommepenge til at dække familiens store underskud. Hun ligger derfor ofte søvnløs, hvor hun er uvidende om, at Jens har sin helt egen opsparing, som han bruger på biler.

”Vi kan se, at i er meget glade for at bruge mobilepay mellem hinanden og jeres børn. Der bliver overført i gennemsnit 1.600 kroner pr. måned. Bare i den seneste måned er der overført 4.300 kroner. Hvad går de penge til?” spørger den ene ekspert, inden Jens begynder at forklare.

”Jamen, mange gange har børnene nok nogle fødselsdagspenge, og så vil de gerne have dem smidt ind på kortet, og så har jeg mobilepayet dem. Og så har jeg kontanterne i stedet,” fortæller han, mens eksperten nysgerrigt spørg, hvor de penge er henne.

”De penge har jeg egentlig sparet op til mig selv. Uden Lisbeth egentlig vidste noget om det, hvis der nu var en bil, jeg godt kunne tænke mig, så havde jeg lidt penge til at stå,” fortæller Jens direkte til kameraet.

Vidste godt, at hun havde problemer

Informationen om Jens’ egen private opsparing, var ikke noget, som Lisbeth var bekendt med, og det gjorde hende rigtig ked af det.

”Det har betydet, at jeg måtte leve på en sten i den her måned. Og så får jeg at vide nu, at han har haft en bøtte med 8.000 kroner i. Det bliver jeg faktisk ked af,” fortæller Lisbeth, inden eksperten spørger Jens, om han var bekendt med Lisbeths problemer.

”Øhh ja, det vidste jeg godt, for vi var ved at snakke om, hvordan vi skulle finde en løsning på det. Så har Lisbeth af egen fri vilje valgt at indbetale penge fra hendes Nemkonto til budgetten,” fortæller Jens, der bliver mødt af en virkelig overrasket vært.

”Hvor fanden er du ikke bare gået ud i krukken, og taget pengene derfra,” lyder det fra værten.

Hvorfor Jens ikke har valgt at bruge pengene i krukken, og om eksperterne kan hjælpe parret på rette kurs, det kan du se mere om i aften, når Luksusfælden bliver sendt klokken 21:00 på TV3.