Linse Kessler tjente 250.000 på en måned: Der var dog ét problem med pengene

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

15/11/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Linse afslører, at hun tjente flere penge før 'Familien fra Bryggen'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har fulgt med i det populære tv-program 'Familien fra Bryggen', kender du måske Linse Kessler som en farverig personlighed.

Gennem årene har seerne fulgt med i hendes liv, hvor store biler og skønhedsoperationer har været faste elementer.

Det var tydeligt, at Linse havde nået en vis økonomisk succes som en del af det danske mediebillede. Men livet i rampelyset har også en bagside.

Tidligere i år overraskede Linse sine følgere, da hun afslørede, at hun lever på et stramt budget og faktisk har valgt at sætte sig selv en grænse på 161 kroner om dagen.

Nyheden om Linses økonomiske situation vakte opsigt, fortalte, at hendes tilværelse har ændret sig markant.

Dette blev yderligere uddybet i en episode af 'Marcus og Realitypanelet', hvor Linse ærligt beskrev, hvordan hun er gået fra at tjene millioner til at skulle holde igen.

Sådan skriver HER&NU.

“Jeg er broke i forhold til, hvad jeg har været vant til. Jeg har jo tjent millioner, og jeg har hele mit liv på den ene eller på den anden måde tjent rigtig mange penge, og jeg bruger dem lige så hurtigt igen,” forklarer Linse.

Vil ikke afsløre, hvor pengene kom fra

Hun afslørede, at hendes bedste månedlige indtjening før “Familien fra Bryggen” var omkring 250.000 kroner.

Hvor disse penge kom fra, ønskede hun ikke at uddybe detaljeret, men hun antydede med et grin, at det involverede aktiviteter, som i dag er forældede.

"Det var i gamle dage, alt muligt godt fra havet. De var ikke helt hvide alle sammen, men jeg tror, det er forældret, så jeg ryger ikke i spjældet," fortæller Linse med et grin.

Selvom det var noget af en månedsløn, så var Linse også hurtig til at bruge pengene igen, især på sin familie, venner og velgørenhed.

Linses tidligere tilgang til penge resulterede også i økonomiske tab. For eksempel nævner hun, hvordan hun købte et hus og solgte det igen efter kun tre måneder – med et tab på 800.000 kroner.

Så selvom Linse betegner sig selv som økonomisk presset, understreger hun, at hun stadig har en indkomst fra blandt andet foredrag og sit arbejde hos Podimo.

Det, der er ændret, er hendes evne til at prioritere.