For 2,5 uge siden sprang 'Forræder'-deltager ud: Nu åbner han op om tiden efter

Kamille Isaksen

5 uger siden

|

14/11/2024
Underholdning
Foto: Lotta Lemche / TV 2
Foto: Lotta Lemche / TV 2
Stefan var bange for reaktionerne på hans seksualitet, før han sprang ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere følger spændt med, når TV 2’s populære program 'Forræder - Ukendt grund' ruller over skærmen.

Hver episode afslører nye forræderier og strategier, der tvinger deltagerne til at balancere på en knivsæg mellem loyalitet og bedrag.

Indtil videre har forræderne domineret spillet, mens de loyale deltagere en efter en er blevet afsløret og sendt ud.

En af de mest opsigtsvækkende spillere er Stefan Dølby, der som forræder har formået at holde masken og skjule sandheden for sine medspillere.

Men nu viser det sig, at Stefan ikke kun har båret på en hemmelighed i spillet – han har også holdt en personlig hemmelighed skjult i mange år, som han for 2,5 uge siden valgte at dele med omverdenen.

I slutningen af oktober tog Stefan en beslutning, der har haft stor betydning for ham personligt.

Han valgte at springe ud som homoseksuel over for sine forældre – en oplevelse, der fyldte ham med både lettelse og glæde, som han selv beskriver det.

Efterfølgende delte han nyheden på sin Instagram, og sidenhen har udmeldingen udløst en bølge af støtte og varme beskeder fra både venner og fremmede.

"Fuldstændig overvældet"

"Det er nu 2,5 uge siden, jeg sprang ud som homoseksuel, og jeg er fuldstændig overvældet af den varme og kærlighed, der er blevet sendt min vej," sådan indleder Stefan sin story på Instagram, hvor han takkede sine følgere for den enorme kærlighed og opbakning, som hans historie har udløst.

Han fortæller endvidere, at han er overvældet over den store støtte fra hans følgere, og at det ikke var noget, som han havde regnet med.

"Det har rørt mig dybt, ikke kun på grund af den støtte jeg har fået fra dem tættest på mig - det havde jeg troet på. Men det, der virkelig har overrasket mig, er alle de beskeder fra folk, som har delt, hvordan de kan se sig selv i min historie."

Stefan deler, at det både er forældre, unge og gamle, som har rakt ud til ham efter udmeldingen, og flere skriver, at hans historie har hjulpet dem.

"Jeg delte min historie offentligt med håbet om, at hvis den kunne hjælpe bare én, så ville det have været det hele værd."

'Forræder'-deltageren slutter af med endnu engang at takke alle sine følgere for den massive opbakning.