Lille pige med oprydningsvanvid: Du gætter aldrig hvor hun smider tingene hen

Jakob A. Overgaard

205 uger siden

|

17/01/2021
Underholdning
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Den ét-årige Aubrey er helt vild med at rydde op. Hun har bare ikke helt forstået konceptet oprydning til fulde. I hvert fald bliver tingene ikke lagt på deres rigtig plads. Se videoen nede i artiklen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle der har børn, ved hvor svært det er at få de små poder til at rydde op efter sig. Det er tilsyneladende ikke et problem i Aubreys tilfælde. Hun elsker nemlig at have det opryddet, men hun har endnu ikke forstået, hvordan man ligger tingene på deres rigtige plads.

Når Aubrey går på oprydningsjagt, så er der ikke noget, der er helligt. Her er det både hendes eget legetøj, hendes mors hjemmesko og alle mulige andre ting, der skal ryddes fra gulvet, så hjemmet kan være pænt og opryddet. Men hvor bliver det hele af, efter Aubrey er færdig med at rydde op?

Artiklen fortsætter efter videoen.

Nogen af os har et skab, som ingen må kigge ind i. Andre har et helt rum, som bliver stoppet med alt det rod, der til dagligt bare fylder i de rum, vi bevæger os i. Ét-årige Aubrey derimod har fundet det helt rigtige sted at lægge de ting, der flyder. Kattelemmen.

Når Aubrey rydder op, så samler hun ting op fra stuen og går troskyldigt ud i gangen og smider tingene ud af kattelemmen. Vupti, så er rodet væk, og den lille pige kan nyde det flotte og opryddede hjem.

I løbet af videoen er det både legetøj, sko, fjernbetjening, flaskevarmer og meget mere, der må lade livet til Aubreys oprydningsvanvid. Til sidst må hun tage et hvil inden der stilles om til et billede af det rod, som den lille pige har fået kreeret udenfor døren.