Lagde du mærke til det i X Factor: Derfor lød Oh Land anderledes

Henrik Rothenbücher

207 uger siden

|

04/01/2021
Underholdning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lagde du også mærke til, at Oh Land lød lidt anderledes under årets første X Factor-audition?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag den 1. januar kunne danskerne traditionen tro pleje deres tømmermænd med det første afsnit af en ny sæson X Factor.

Dommerpanelet var dog langt fra, som man husker det, da ‘Ankerstjerne’ havde valgt at stoppe, og derfor var det i stedet en anden musiker i form af Martin Jensen, der overtog rollen som X Factor-dommer.

Ved sin side havde han både Thomas Blachman og Oh Land, og netop Oh Land var der også noget anderledes ved fredag aften.

Nanna Øland Fabricius’ normalt karakteristiske stemme var nemlig væk, og den var i stedet meget hæs.

Da Se&Hør fangede hende efter programmet, kunne sangeren dog informere om, at hun ikke havde været ude at buldrer hele natten op til, men at hun i stedet var blevet ramt af en forkølelse.

“Jeg fik mig en god gedigen forkølelse inden den første X Factor-audition, som gjorde at jeg efterfølgende mistede stemmen og derfor var hæs ved audition,” fortæller Oh Land til Se&Hør.

Sangeren fortæller også, at hun omgående blev testet for coronavirus, da hun ikke skulle risikere at smitte sine meddommere eller deltagerne. Hendes test viste dog, at hun var negativ, og hun kunne derfor ‘glæde’ sig over, den helt almindelige forkølelse.