Kendisparret Geggo og Cengiz tager stor beslutning: Har valgt at droppe det helt

Kamille Isaksen

28 uger siden

|

05/06/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Selvom det var en stor succes blandt seerne, har kendisparret alligevel valgt at sige stop.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok de færreste danskere, som ikke ved, hvem 'Familien fra Bryggen' er.

Det er efterhånden ved at være mange år siden, at Linse Kessler og datteren Stephanie "Geggo" tonede frem på de danske skærme. Sidenhen er det blevet til mange gode sæsoner, og det er ikke kun på tv'et, at familien er en stor succes.

Stephanie og hendes mand Cengiz er kendt for at være innovative og hele tiden have gang i et nyt projekt, men nu viser det sig, at parret helt har valgt at droppe et af deres succesfulde projekter.

Der bliver nemlig ingen 'Stjerneboksning' i 2024. Denne beslutning blev først luftet tilbage i marts, men nu har parret bekræftet den endelige aflysning i deres podcast 'Helt ærligt'.

I podcasten forklarer Geggo og Cengiz, hvorfor de har valgt at aflyse det populære event, som mange fans havde set frem til. Den helt store aflysning skyldes, at parret har gang i for meget for tiden. I podcasten erkender parret dog også, at de godt er klar over, at denne udmelding nok ikke falder i god jord hos alle. 

Familien er det vigtigste

Cengiz uddyber beslutningen: "Vi valgte i sidste øjeblik at stoppe 'Stjerneboksning' for nu. Jeg tror også, man skal huske ikke at tage for meget ind, for vi har også en familie, vi skal passe. Det nytter ikke noget, at vi sidder og arbejder på vores telefoner derhjemme, efter vi er kommet hjem med børnene, og det gør man med 'Stjerneboksning'. Det er et fuldtidsarbejde."

'Stjerneboksning' har tidligere været en stor succes for parret, hvor det første gang løb af stablen i 2019, og igen i 2021 og 2022 efter en aflysning i 2020. På trods af forberedelserne til årets event, herunder udvælgelsen af deltagere, valgte de at trække stikket i sidste øjeblik.

På trods af den sene udmelding melder parret ud, at det er noget tid siden, at de tog den endelige beslutning, og at det har føltes helt rigtigt i maven lige siden. 

Usikker fremtid

Det populære kendispar kan ikke på stående fod afvise, at eventet vender tilbage på et tidspunkt i fremtiden. Men for nu er ‘Stjerneboksning’ lagt på hylden, og det er en beslutning, som parret er yderst tilfredse med.

Nedenfor kan du se et opslag, som 'Stjerneboksning' lagde op på Instagram for at finde de nye deltagere til 2024: