Alt er ikke, som det plejer: Særlig detalje ved dronning Margrethe vækker opsigt

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

05/06/2024
Indland
Foto: Stig Alenas / Shutterstock.com
Foto: Stig Alenas / Shutterstock.com
Det er mere end 52 år siden, at offentligheden sidst har set det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nogle i den danske befolkning, som virkelig har styr på det royale samfund. 

Det er royalister, som følger kongehuset i tykt og tyndt, og man kan nærmest sige, at de kender den kongelige familie en smule bedre end os andre. 

Blandt disse er der nok nogen, som har lagt mærke til, at alt ikke er, som det plejer.

I over fem årtier har det velkendte monogram med det store 'M' været et fast kendetegn for Danmarks dronning. Det prydede skilderhuse, medaljer og livgardens skuldre og symboliserede hendes regentstatus.

Denne tirsdag blev mange overraskede, da et nyt monogram pludselig dukkede op på kongehusets hjemmeside i forbindelse med en nyhed om dronning Margrethes modtagelse af en ærespris. 

Det nye monogram består af to svajende M’er og erstatter det tidligere monogram, der var sammensat af 'M', '2' og 'R', hvor 'R' stod for Regina, den latinske betegnelse for en regerende dronning.

Det skriver BILLED-BLADET

Spørgsmålet, der nu rejser sig, er, om dronning Margrethe har fået et nyt monogram. Her kan man argumentere for både et ja og nej. Efter at have overladt tronen til sin ældste søn, kong Frederik, i januar, har dronningen besluttet at pensionere det kongelige monogram, der markerede hendes tid som regent. Det nye monogram, som nu bruges i officielle sammenhænge, er dog ikke helt nyt.

Monogrammet er set før

Det aktuelle monogram med de to svajende M’er er faktisk det samme, som dronning Margrethe brugte, da hun var prinsesse og tronfølger før sin tiltrædelse som dronning i 1972. Selvom offentligheden ikke har set dette monogram i de sidste 52 år, har det ikke været helt uvant for dronningen, da hun brugte det i privat regi under sin tid som regent.

Dette skifte tilbage til det gamle monogram kan betragtes som en personlig beslutning, der afspejler hendes overgang fra en regerende dronning til en mere tilbagetrukket rolle.