Katerina Pitzner i vildt samarbejde: Nu kan du finde en værdifuld diamant i en chipspose

Mathias Nielsen

94 uger siden

|

04/02/2023
Underholdning
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Diamanthandleren har lavet et samarbejde med den danske chipsgigant KiMs, og det giver dig som forbruger en helt unik mulighed for at score kassen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

KiMs chipsposer kritiseres ofte for at være tomme for indhold - eller, i hvert fald er der for meget luft i. Samtidig er poserne i den dyre ende af chipsmarkedet.

Alligevel køber mange poserne, og det kommer den nyeste lancering næppe til at ændre på.

Katerina Pitzner, som udover at have medvirket i ‘Vild med dans’ og ‘Diamantfamilien’ lever af at handle med diamanter, har nemlig indledt et samarbejde med chipsgiganten.

Og ja, det har faktisk noget med diamanter at gøre.

Smagsvarianten hedder - KiMs Truffle Up, men én af poserne vil også have et helt særligt twist; nemlig en vaskeægte diamant.

Det oplyser Katerina på Instagram.

- For et halvt år siden blev pigerne og jeg kontaktet af Kim’s, der spurgte, om vi ikke ville udvikle vores helt egen chips. Det var en rigtig sjov opgave at få sammen, så vi takkede straks JA. Under deres kyndige vejledning, har vi udviklet en HELT NY SMAG, som netop er kommet på hylderne i det meste af landet. ‘TRUFFLE UP’- hedder den, og den smager sindssygt godt af sour cream, ramsløg og trøffel… Håber I kan lide den. Nå ja, så har vi smidt en ÆGTE diamant i en af poserne.

Diamanten er eftersigende 7.000 kroner værd, så du behøver ikke nødvendigivs at være vild med smagen for at købe en pose.

Hvis du er så heldig at finde diamanten, kan du enten selv bruge den eller sælge den og få lidt lommepenge.