Hudløs ærlig Linse Kessler: Tager til Ukraine for 30 sekunders lagengymnastik

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

18/11/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Linses ture til Ukraine handler ikke kun om hunderedning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For dem, der har fulgt 'Familien fra Bryggen', står det klart, at Linse Kessler ikke bare er en kvinde med en stor personlighed, men også en, der lever sit liv uden at bøje sig for normer.

Fra hendes mange kærlighedsforhold til hendes dedikation til at redde dyr, har hun aldrig været bange for at gå sine egne veje.

Nu afslører Linse en hidtil ukendt side af sine ture til Ukraine – og det handler ikke kun om hunderedning.

De fleste forbinder Linses ture til Ukraine med hendes passion for at hjælpe dyr i nød.

Men podcastens vært, Marcus Eklund, får hurtigt samtalen drejet over på et mere personligt emne, og Linse afslører, at hendes rejser til Ukraine ikke kun handler om at redde hunde.

I podcasten 'Marcus og Realitypanelet' sætter Linse ord på, hvad det vil sige at leve uden fasttømrede bånd.

Hun fortæller åbent om sit syn på kærlighed og forhold, og hvorfor hun har valgt en anderledes tilgang til intimitet.

"Jeg boller aldrig, jeg kysser aldrig, min kæmpe kærlighed er Geggo, Cengiz, ungerne, Mikkel Lea, ungerne og alle hundene," fortæller Linse.

Sådan skriver HER&NU.

Herefter fortæller Linse dog, at hun får lidt kærlighed alligevel en gang imellem. Det sker dog ikke helt på traditionel forstand.

"Jeg tager en tur i Ukraine en gang imellem. Det er ikke kærlighed, det er sex. Så tager jeg lige en hurtig tur på 30 sekunder en gang imellem," siger Linse.

Linse forklarer grinende, at det er de engelske soldater, som hun er sammen med. Dog understreger hun, at hun ikke er en forholdstype, og at det derfor aldrig når videre fra engangsforestillingerne.