Frank Hvam smelter sammen med Søren Brostrøm

Julie Møller

196 uger siden

|

19/03/2021
Underholdning
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix / Per Arnesen/TV 2.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix / Per Arnesen/TV 2.
Frank Hvem er nærmest smeltet sammen med Sundhedsstyrelsen direktør på en plakat, der reklamerer for den nye sæson af Klovn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 6. juni får en ny sæson af den populære serie Klovn premiere. 

“Der er lys for enden af tunnelen”, står der i opslaget, som er blevet delt på TV 2’s Facebookside, hvor det også bliver afsløret, at premieredatoen er den 6. juni.

På billedet kan man se Frank Hvam, der nærmest er smeltet sammen med Sundhedsstyrelsen direktør. Derudover er der skrevet: 

‘Ha tålmodighed. Lidt endnu’ - et budskab, som danskerne har hørt mange gange det seneste år. Du kan se opslaget herunder:

Livet omkring de 50 år

I den seneste Klovn-film, 'Klovn the Final', fejrer Frank sin 50-års fødselsdag. I den kommende sæson af tv-serien Klovn er det også livet omkring de 50, der bliver omdrejningspunktet.

Det fortalte 52-årige Casper Christensen, da han gæstede podcasten "Mads & A-holdet" i februar.

“De er blevet lidt ældre. De er blevet lidt mere satte, og de er MEGET glade for naturen. Det rolige, det stille liv. Selvfølgelig går det galt, det er klart. Det er dér, komikken ligger,” forklarede han til værten Mads Steffensen.

Det er sjovt undervejs

Casper Christensen og Frank Hvam havde egentlig meldt ud, at de med filmen 'Klovn - The Final' i 2020 havde lagt universet bag sig og lukket døren. Alligevel har de valgt at åbne døren igen.

“Det handler om to ting. For det første har vi det utroligt sjovt, når vi laver 'Klovn', og for det andet var det så uforløst at lukke universet ned, da filmen blev taget af sidste forår,” udtalte Casper Christensen i en pressemeddelelse fra TV 2 tilbage i januar, da det kom frem, at en ny sæson med otte afsnit er på trapperne.