Først var det med Rasmus Seebach: Nu er Nicolai Seebach havnet i endnu et pengeslagsmål

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

31/01/2025
Underholdning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach er ikke den eneste, som hans bror er uenig med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der har været intense stridigheder blandt Seebach-brødrene.

De to har i årevis været kendt for deres musikalske samarbejde og nære familiebånd, men nu synes relationen at være præget af uenighed og økonomiske uoverensstemmelser.

Udover interne stridigheder med lillebror Rasmus, står Nicolai Seebach nu over for en konflikt af en helt anden karakter – en skattetvist med de danske myndigheder.

Den 47-årige sangskriver og producer, Nicolai Seebach, er havnet i en økonomisk strid med Skat vedrørende opgørelsen af skatten i hans anpartsselskab, JOSA ApS.

Dette fremgår af en note i det nyligt offentliggjorte regnskab for selskabet, der bærer navn efter hans døtre, Josephine og Sarah-Marie.

Uoverensstemmelsen angår regnskabsåret 2022/23 og har haft store økonomiske konsekvenser for virksomheden.

Sådan skriver SE og HØR.

Økonomiske udfordringer

Regnskabet viser, at JOSA ApS har lidt et betydeligt underskud på hele 1.132.228 kroner.

Det betyder, at selskabets økonomi i dag er særdeles presset, og egenkapitalen er opgjort til et minus på 3 millioner kroner.

Denne økonomiske situation understreger alvoren i den verserende skattetvist.

Selvom situationen ser dyster ud for JOSA ApS, kan Nicolai Seebach finde trøst i, at det ikke er alle hans selskaber, der lider under økonomisk pres. Et andet af hans firmaer, SOHA HOLDING ApS, har nemlig formået at generere en solid indtjening.

Ifølge regnskabet for 2023/24, der dækker perioden fra 1. juli til 30. juni, har SOHA HOLDING ApS haft en indtjening på 2.364.912 kroner. fra såkaldte "associerede virksomheder".

Det har resulteret i et samlet overskud på 2,3 millioner kroner. for selskabet.