Fødselsdagsrim

webmaster

310 uger siden

|

07/01/2019
Underholdning
Fødselsdagsrim - Sjove fødselsdag rim
De bedste fødselsdag rim til enhver lejlighed.
Fødselsdagshilsner kan godt blive lidt kedelige, når de samme typer af hilsner går igen. En måde at adskille sin hilsen på, er ved at lave et lille rim til fødselsdags-barnet. Her får du lidt inspiration til, hvordan et fødselsdag rim kan se ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange muligheder for at skrive enten sjove fødselsdag rim eller søde fødselsdag rim til fødselaren, hvad enten det er til et kort eller skal bruges til en Facebook-hilsen.  

Fødselsdag rim

Du kan enten lave ganske kort rim på en linje eller to eller du kan lave helt lille digt eller en fødselsdagssang. Sidstnævnte bliver lidt for lang til fødselsdagskortet, men kan være sjovt på Facebook.

Det behøver ikke at være en svær opgave – heller ikke selvom du måske ikke synes at kreativ skrivning hører til blandt dine stærkeste sider.

Du kan bruge rimene som de står her eller omskrive dem, så de passer til personen eller lejligheden. Du kan sagtens bruge flere af rimene i samme kort eller tekst og så ind imellem skrive det, som du ellers ønsker at sige til personen.

Sjove fødselsdagsrim 

En fødselsdag som din, skal fejres med masser af vin og grin.

En lækker sild som dig vil altid være sagen – også selvom du nu har et ekstra år på bagen.

Man skal lede længe efter en fyr der er så sej, så derfor får du et ekstra stort tillykke fra mig.

Din hjerne er skarp og du er stadig sød, selvom kroppen måske er blevet en smule mere blød.

40, fed og færdig er du ej. Nærmere 40, frisk og fyrig, så tillykke til dig.

Nogle bliver smukkere som tiden den går, mens andre blot får fede lår. Du er blandt de heldige, så kæmpe tillykke.

Halvtreds, halvfed og håbløs er du ikke, så tillykke med dagen, for dig kan ingen stikke.

Der er ingen grund til at sidde med hænderne i skødet, selvom du måske er blevet mere løs i kødet.

Her er lidt til dobbelthagen, nu hvor du har fået et år mere på bagen.

Søde fødselsdagsrim

Tænk, at du nu fylder 18 år. Utroligt så stærkt at tiden går.

Vi håber, at du en dejlig fejring får på denne dag, hvor du fylder år.

Stort tillykke med dagen. Må du nyde din nye alder, ligeså meget som fødselsdagskagen.  

Må du få en fantastisk fødselsdag og nyde at du stadig er en fræk lille sag.

Tillykke med de 60, må gaven gøre dig glad og tilfreds.

De unge år er bag dig nu, men de bedste ligger stadig foran dig, du.

Tillykke med endnu et år i dit liv, hvor er jeg stolt af, at du stadig er min viv.

Fødselsdagsvers og fødselsdagsdigte

En anden mulighed er at skrive små vers eller digte. Fordelen ved det, er det er lidt lettere at gøre fødselsdag rim personlige på den måde, når der er lidt mere plads at udtrykke sig på.

År du fylder nu igen,
Men aldrig har du været flottere min ven.
Og tænk at du samtidig er så sej,
Der findes ikke mange mennesker som dig.

Nu er det tid til kage og fest,
Jeg er så glad for at være med som din gæst.
Men endnu mere nyder jeg,
At altid have en ven som dig.

Der er sket så meget i takt med at tiden er gået 
Jeg er imponeret af, hvor meget du har opnået.
Så for dig vil jeg drikke en skål,
Med ønske om, at du altid vil nå dine mål

Er sådan et helt digt for langt til din smag, kan du nøjes med at skrive det som vers. Du kan evt. parre nogle af de forskellige fødselsdagsrim fra tidligere. Mulighederne er mange, så det er bare med at komme i gang og ”klippeklistre” lidt.

Eksempel:

En fødselsdag som din, skal fejres med masser af vin og grin.
En lækker sild som dig vil altid være sagen – også selvom du nu har et ekstra år på bagen.

De unge år er bag dig nu, men de bedste ligger stadig foran dig, du.
40, fed og færdig er du ej. Nærmere 40, frisk og fyrig, så tillykke til dig.

Der er ingen grund til at sidde med hænderne i skødet, selvom du måske er blevet mere løs i kødet.
Tillykke med de 60, må gaven gøre dig glad og tilfreds.

En lækker sild som dig vil altid være sagen – også selvom du nu har et ekstra år på bagen.
Må du få en fantastisk fødselsdag og nyde, at du stadig er en fræk lille sag.