“Preben Rueda Martin. Du skal hyles idag, for det smukke og hjælpsomme menneske du var. Du var den bedstefar jeg ikke havde, og du passede på min søn og jeg, og havde taget os totalt under dine vinger”.
Sådan indleder Fie Laursen et opslag på det populære sociale medie Instagram.
Her lægger hun ikke skjul på, at hun er i dyb sorg efter hun har mistet ‘den bedstefar, hun ikke havde’.
På sin story har den 25-årige tilføjet et billede, som angiveligt er taget på vej til begravelsen for to dage siden, hvor man kan se, at hun er dybt berørt efter dødsfaldet.
"Beklager stilheden disse dagen," skriver hun indledningsvist i storyen og fortsætter:
"Mistede forleden en mand der var det tætteste jeg havde på en bedstefar. En jeg elskede rigtigt højt. Familie er ikke blod, har jeg virkelig lært. Føles ondt og uretfærdigt, især op til jul. Tillader mig selv at føle, sørge, mindes og savne”.
Det fremgår ikke, hvornår Preben Rueda Martin døde eller hvad årsagen var.
Fie Laursen oplyser dog, at hun lørdag var til 'den smukkeste begravelse'.
Du kan se opslaget ved at trykke her.