Ekspert: De ryger ud af Vild med Dans i aften

Henrik Rothenbücher

118 uger siden

|

16/09/2022
Underholdning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I aften skal det første par stemmes ud af Vild med Dans, og eksperterne har et godt bud på, hvem det bliver.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Det er altid sjovt for os oddssættere at se, om vores spådomme fra fredag til fredag holder stik, eller om vi er helt på månen. Vi havde på forhånd vanskeligt ved at vurdere årets deltagere, og sidste uges show understøttede os i, at det er en ekstrem svær opgave, vi er på,” siger oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, som ser frem til årets anden afsnit, hvor det første par skal stemmes ud.

”Det bliver ekstremt spændende i aften. Første par skal forlade konkurrencen, og vi har nogle bud på, hvem det kan blive. Vores favorit til at blive stemt ud som de første er Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen. Parret scorede næstfærrest point hos dommerne. Kun Cecilie Schmeichel og Damian Czarnecki fik færre point, så det ligner umiddelbart et udskilningsløb mellem de to,” siger oddssætteren, som tror, at det kan blive afgørende, hvem der har størst appel til publikum hjemme i stuerne, som også stemmer med.

Kendisfaktor og tv-redning

”Det er her, kendisfaktoren eller popularitetsfaktoren spiller ind. Vi forventer, at Schmeichel kan lave en rigtig tv-redning og snuppe flere seerstemmer end Brock. Dette er det altoverskyggende argument for, at vi tror mere på hende end Natasha Brock til at overleve.

I periferien ligger også Caspar Phillipson og Jakob Åkerlind. Begge fik 16 point af dommerne, men også her kan kendisfaktoren spille ind. Som Jakob Åkerlind - som er kendt fra Sygeplejeskolen - selv var ude og nævne i medierne i denne uge: ”Jeg vidste ikke, at jeg var kendt nok til Vild med dans”… og netop det argument kan også spænde ben for ham i showets første udstemning,” vurderer Danske Spils oddssætter.

Et meget lige felt
I den anden ende af danse-feltet er det om muligt blevet endnu mere lige efter den første dans. Der er faktisk ikke længere en decideret favorit.

”Det virker til at være et utroligt lige felt efter sæsonens første dans. Tre par med 19 point, tre par med 17 point, to par med 16 point, et par med 14 point og et par med 10 point. Det er altså tæt! Og de gjorde alle en fremragende figur i første dans, så det er ikke blevet nemmere at lave odds på Vild med dans. Feltet er blevet mere lige, og vi kan ikke længere udråbe et par som ren favorit,” siger Mathias Reimer Larsen.

Vild med dans kan følges live på TV2 fra kl. 20.00 fredag aften.