DR-par afslører: Det er slut

Nicolai Busekist

6 uger siden

|

09/10/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
Parret, der begge er kendt fra et DR-program, er fortid. Det er dog ikke meget, der er kommet ud om deres brud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har set den første sæson af 'Døm vores forhold', så er der også en god chance for, at du har stiftet bekendtskab med Emza Groth Nørhart og hendes kæreste Patrick.

Kort tid efter, at første sæson af det populære DR-program rullede over skærmen, virkede parret til at være kommet på rette køl. Nu viser det sig dog, at det ikke helt er tilfældet alligevel.

Ifølge SE og HØR kunne man allerede i sommer se, at de begge havde valgt at slette alle billeder af hinanden på deres profiler på Instagram. Det har naturligvis skabt et væld af rygter om deres forhold, men nu har Emza Groth Nørhart bekræftet, at det er slut.

"Det er korrekt, at Patrick og jeg er gået fra hinanden, fordi vi ikke længere så den samme fremtid sammen," skriver hun i en besked til SE og HØR.

"Efter bruddet kom der dog nogle ting frem, der viste, at han havde haft båret på en samvittighed. Alligevel har vi valgt at afslutte forholdet på en respektfuld måde."

Selvom hun nu har bekræftet, at det er slut mellem hende og Patrick, så har Emza Groth Nørhart ikke haft lyst til at gå i dybden med årsagen bag bruddet. Derfor vides det ikke, hvad der konkret har fået dem til at gå hver til sit.

Hun har dog oplyst til mediet, at hun fortsat er single. Hungrer du efter mere 'Døm vores forhold', så kan du glæde dig over, at fire nye par skal teste sig selv og hinanden - og at denne sæson allerede ruller over skærmen fredag.

Efter første sæson har flere par valgt at gå fra hinanden, men ifølge SE og HØR danner Mariah og Nannah samt Katrine og Noah stadig par i dag.