Dødssyg Troels Kløvedal giver sin elskede Else Marie milliongave

Ninna Andreasen

420 uger siden

|

04/12/2016
Troels Kløvedal er uhelbredeligt syg. Nu har han skænket sin hustru en vild gave.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 73-årige søulk Troels Kløvedal har prentet sig ind i mange danskeres hukommelse med sine mange eventyr på verdenshavene, som man har kunnet følge på tv.

I foråret afslørede han, at han er døende. Troels Kløvedal er uhelbredeligt syg af ALS, som på sigt vil koste ham livet. Midt i kampen mod sygdommen har han givet sin kone Else Marie Meldgaard en stor gave, skriver Se & Hør

Han har nemlig valgt at sikre hende økonomisk ved at ændre parrets oprindelige ægtepagt. Den oprindelige ægtepagt sikrede, at han og hustruen havde fuldstændig særeje.

Nu er der tilføjet en såkaldt gaveægtepagt. Det betyder, at Troels Kløvedal overdrager en million kroner til Else Marie Meldgaard. Pengene bliver hendes særeje.

Eventyrerens firma Den Blå Delfin har en formue på 5,8 millioner kroner, og Troels Kløvedal er således en velhavende mand. Han ejer derudover en stor ejendom ved Ebeltoft.

Han har også et sommerhus i Hornbæk sammen med sin kone.

Troels Kløvedal afslørede i bogen “Modne Mænd”, at han har den sjældne og aggressive form for sklerose, der hedder ALS.

- At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er om to måneder eller et halvt år, sagde han i bogen i et interview, som blev foretaget i juli.