Dette afslører din mands favorit-sexstilling om hans personlighed

Ninna Andreasen

426 uger siden

|

20/10/2016
En mands tøj, sko, job og bil siger meget om ham. Men intet siger så meget som hans præferencer på lagenerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi gør det alle: Vurderer folk på overfladiske elementer som deres valg af bolig, job, bil og tøj. Men hvis man virkelig vil lære folk at kende, sker det i sengen.

Det synes i hvert fald Ewan Scott Schwartz fra Women’s Health, der mener, at en mands yndlingsstilling i sengen afslører en hel del om hans personlighed. 

Her er, hvad din mands favorit-position under elskov siger om hans personlighed.

1. Missionæren
Han mangler kreativitet. Højdepunktet for hans romantiske ageren er at tænde et stearinlys. Når han skal snakke frækt i sengen, begrænser det sig til “Kan du lide det?”.

Han arbejder sandsynligvis med noget pertentligt - eksempelvis som bogholder.

2. Doggy style
Han er numsemand og ville ønske, du lignede Nicki Minaj mere end Keira Knightly. Hvis du snager i hans søgehistorik, finder du et utal af variationer af ordet røv.

3. Stående
Han er yderst avanceret og forstår med matematisk nøjagtighed at udregne forholdet mellem vinkelgrader og drejninger. 

Hans frække kommentarer under sex er ofte af praktisk karakter. “Drej lige dine hofter 45 grader i den regning og løft dit højre ben”.

4. 69’eren
Han gør forståelsen af mænds manglende evne til at multitaske til skamme.

Han er tværtimod typen, der måske lige burde slappe af med at skrive sms’er, mens han kører bil, og tage computeren med på toilettet.

5. Cowgirl
Enten har han ondt i ryggen eller er ufatteligt doven. Muligvis begge dele.

Han bestiller hellere mad ude fra - til levering naturligvis - end at lave den selv, og han tager helst ikke opvasken. Når han bruger dirty talk, handler det primært om hans egen lyst. 

“Ja, lige der. Bliv ved med det”.

6. Omvendt cowgirl
Han vil gerne hjælpe dig med at nå klimaks, men frygter, at han vil kede sig ihjel, imens han venter.

Han siger ikke rigtig noget imens. Det minder mest om en museumsgæst, der beundrer et smukt maleri.

7. På gulvet
Han er ikke verdens mest organiserede type. Måske har han endnu ingen møbler i sin lejlighed endnu. Han vil helst kaste dig ned på gulvet og indvie sin nye bolig med et ordentligt knald.

Enten har han brandsår efter gulvtæppet eller også har du.