Det så du ikke i ‘Landmand søger kærlighed’: Lavede hemmelig aftale bag kameraerne

Kamille Isaksen

15 uger siden

|

04/09/2024
Underholdning
Foto: Anders Brohus/TV 2
Det er ikke alt, som seerne får at se, når 'Landmand søger kærlighed' ruller over skærmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dette års 'Landmand søger kærlighed' er blevet skudt godt i gang, og man kan vidst roligt sige, at det ser lovende ud for flere af landmændene.

Selvom programmet kører på sin ellevte sæson, så er nogle ting præcis, som de plejer at være. 

Det er svært for flere af landmændene at navigere i de forskellige bejler, og for bejlerne er det svært, at de er flere om at kæmpe for landmandens hjerte.

Når følelser er på spil, kan situationer hurtigt blive komplekse – især når to mænd bejler til den samme kvinde.

Men som de fleste ved, er dette scenarie ikke fremmed for Henrik Bruun Larsen og Henrik Winther, som igen står ansigt til ansigt i konkurrencen om kærlighed i "Landmand søger kærlighed."

De to bejlere, der begge tidligere har datet den samme kvinde i et tidligere sæson af programmet, måtte allerede inden kameraerne tændte, lave en aftale om, hvordan de ville håndtere denne gentagne konfrontation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Anders Brohus/TV 2

Lavede særlig aftale bag kameraerne

Landmand Helle Birkhøj har inviteret både Henrik Bruun Larsen og Henrik Winther til sin gård, hvor de vil tilbringe tid sammen og lære hinanden bedre at kende.

Først på den første optagedag fandt de ud af, at de begge igen skulle konkurrere om samme kvinde, og derfor valgte de at lave en aftale, før optagelserne gik i gang.

"Henrik og jeg har det fint med hinanden, så vi sagde: ’Må den bedste mand vinde,’" fortæller Henrik L til BILLED-BLADET.

Henrik L og Henrik W har en unik fordel – og udfordring – ved deres bekendtskab:

"Vi kender hinanden ret godt, så vi ved, hvad vi hver især kommer med, og hvad vi ikke gør," forklarer Henrik L.

Selvom de er konkurrenter, forsikrer Henrik L om, at stemningen under optagelserne ikke var præget af konkurrence.

Henrik L har tidligere deltaget i programmet, men forlod det frivilligt i 2022, da kemien med landmanden Trine manglede.

Denne gang er det anderledes, da han føler, at interessen fra Helle er tydelig.

Hvem der ender med at løbe med Helles hjerte, må tiden vise.