Dennis Knudsen med vild indrømmelse: 'Stjal' fra verdenskendt stjerne

Kamille Isaksen

38 uger siden

|

28/03/2024
Underholdning
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Kendisfrisøren fortæller i dag, at det hele nok bundede i, at han var så starstrucked over endelig at møde den store sangerinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dennis Knudsen er et navn, som nok får en klokke til at ringe hos de fleste danskere. Han har selv været på forsiden af ugebladene massere af gange, både på godt og ondt.

Derfor kender de fleste danskere også til kendisfrisøren Dennis Knudsen, som først og fremmest er kendt for sit imponerende håndværk og talent indenfor skønhedsindustrien, hvilket har medført møder med nogle af de største stjerner i Danmark og resten af verdenen.

Senest var det dog ikke just positiv omtale, som Dennis Knudsen fik i medierne, men derimod en sag ved Molslinjen i Aarhus havn, hvor han endte med at blive idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel.

Den kan du læse mere om i artiklen herunder.

Dennis Knudsen har udtalt, at han nu har lagt den afsluttede sag bag sig, og at han nu ser fremad.

I den nye Podimo-podcast 'Akavet, Emma' spoler han dog alligevel tiden tilbage. Helt tilbage til 1993.

Det var nemlig her, at verdensstjernen Whitney Houston afholdt en koncert i Parken, og her havde Dennis Knudsen fornøjelsen af arbejde sammen med hende.

Den i dag 60-årige stylist fortæller, at han på daværende tidspunkt var kæmpe fan af det amerikanske popikon, og at han derfor valgte at tage noget helt særligt med hjem som minde.

Sådan skriver HER & NU.

"Da jeg skulle arbejde med Whitney Houston, tog jeg en genstand med hjem, jeg fandt fra hende. Det var et cigaretskod med læbestift på", udtaler Dennis Knudsen.

Han fortæller dog, at han ikke har sin lille souvenir længere:

"Jeg har det selvfølgelig ikke mere. Men jeg tror bare, det var en fascination af, at jeg følte, at hvis jeg babbede på det skod, så var det som at kysse Whitney Houston", siger og han skynder sig at påpege, at ikke tog skoddet i munden for at fantasere om at kysse Whitney Houston.