'Badehotellet'-stjerne ser tilbage: Det savner de især

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

12/12/2024
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Seerne er ikke de eneste, der savner det ikoniske badehotel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Visse tv-serier formår at indtage en særlig plads i hjertet hos seere og skuespillere, og TV 2’s hitserie 'Badehotellet' er ingen undtagelse.

Med sin tidløse charme og gribende historier er den blevet en af de mest populære danske serier til dato.

Derfor vakte det også stor sorg, da nyheden om seriens afslutning blev annonceret.

Men det er ikke kun publikum, der savner det ikoniske badehotel – også skuespillerne bag serien mindes tiden med vemod og varme.

Onsdag aften samlede flere af landets store navne sig i Operaen til tv-optagelserne af 'De største Øjeblikke'.

Blandt dem var Anne Louise Hassing og Peter Hesse Overgaard, der begge spillede store roller i hitserien.

Begge var enige om, at et af årets mest betydningsfulde øjeblikke var afslutningen på den elskede serie.

Sådan skriver HER&NU.

En rørende afslutning

“Man stod ude i studiet og fældede en tåre efter alle de år med bevidsthed om, at nu var det endeligt slut. Det var lidt specielt. Det var meget vemodigt, fordi det har været så stort. Det var ærgerligt og trist, men alting har en ende,” fortæller Peter inden showet.

Han tilføjer, at savnet af det unikke sammenhold har gjort sig gældende siden:

For Anne Louise Hassing, der spillede Fru Madsen, var afslutningen ligeledes et stort øjeblik.

Hun beskriver den sidste dag på settet som noget ganske særligt og understregede, at det var virkelig underligt at se det sidste afsnit sammen.

Anne Louise Hassing kunne derudover berette, at de oftede filmede helt ind i december, og savnet derfor føles ekstra stort netop nu.