Annette Heick erkender: Ikke hvad hun havde håbet på

Kamille Isaksen

1 minut siden

|

15/08/2024
Underholdning
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Scenariet er ikke, hvad de havde håbet på.

Dagens topnyheder

Annette Heick er en velkendt skikkelse i dansk underholdning, og hendes mange optrædener på landets største scener har gjort hendes navn kendt for de fleste.

Men det er ikke alle, der er klar over, at hun sammen med sin mand, Jesper Vollmer, i april satte deres drømmehus i Holte til salg.

Parret, som købte huset i 2018 for 6,5 millioner kroner, satte oprindeligt den karakteristiske trævilla til salg for 15,5 millioner kroner.

Trods deres håb om et hurtigt salg er huset dog stadig ikke blevet solgt. Derfor har de nu set sig nødsaget til at sænke prisen for at tiltrække potentielle købere.

Parret har netop sænket prisen på deres gennemrenoverede træhus i Søllerød med en halv million kroner.

Ejendommen udbydes nu til 14.995.000 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Jesper Vollmer, der tidligere har været kongelig kok, forklarer, at beslutningen om prisjusteringen handler om ønsket om at fremskynde salgsprocessen.

"Vi er på ingen måde desperate, men der nogle ting, vi gerne vil. Og dem vil vi helst ikke se løbe fra os," fortæller Jesper Vollmer.

Selvom parret ser ud til at få en gevinst på op mod 9 millioner kroner, så er det ikke helt realiteten.

Annette Heick har nemlig tidligere fortalt, at de har investeret adskillige millioner i at renovere huset, som blandt andet omfatter en hjemmebio, opvarmet pool og overdækket loungemiljø med udekøkken.

Har løftet sløret for, hvad gevinsten skal bruges på

Annette Heick har tidligere løftet sløret for, hvad den potentielle gevinst skal bruges på.

"Hvad vi måtte tjene på vores bolig, det bliver videreinvesteret. 100 procent", sagde Annette Heick til Ekstra Bladet i Tivoli, hvor hun også sendt.

Såfremt boligen ikke bliver solgt, så tager parret det med et smil på læben. Annette Heick kalder det 'uheldigt', hvis der ikke er nogen, der vil købe huset og understreger derefter, at det er superdejligt.

I videoen herunder kan du se det smukke hus.