Amalie Dollerup skærmer sin søn: Derfor gør jeg det

Julie Møller

198 uger siden

|

26/01/2021
Underholdning
Amalie Dollerup er i rollen som Amanda også med i den 8. sæson af Badehotellet på TV 2. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Amalie Dollerup er i rollen som Amanda også med i den 8. sæson af Badehotellet på TV 2. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Badehotellet-skuespilleren er meget bevidst om at skærme sin søn fra offentligheden.

Dagens topnyheder

I 1995 fik Amalie Dollerup sit gennembrud i filmen Kun en pige. Fra 1997-1998 spillerde hun med i tv-serien Strisser på Samsø, og med ét vidste alle i Danmark, hvem hun var.

Det betød, at 10-årige Amalie Dollerup befandt sig i en voksenverden alt for tidligt, fortæller hun til magasinet Hendes Verden. Det ønsker hun ikke kommer til at ske for sønnen på 1,5 år, August.

“Vi får nok lange diskussioner derhjemme, den dag han gerne vil i gang med at lave film. Han skal finde sin egen vej, men jeg håber, det bliver en anden vej end den, jeg tog. I tv- og filmverden bliver man voksen så hurtigt, og jeg synes, at jeg selv skulle have haft lov til at lege mere. Jeg ønsker ikke for August, at han bliver et kendt ansigt som barn og får et så stort ansvar så tidligt,” forklarer hun.

Sammen med sin mand, skuespilleren Andreas Jebro, har de taget et bevidst valg. Billeder af August skal ikke fylde på de sociale medier, og i det hele taget gør de, hvad de kan for at skærme ham fra offentligheden. Hvis han alligevel viser interesse for samme felt som forældrene, så håber Amalie Dollerup, at det bliver teateret, som han forelsker sig i. På teatret er der et socialt aspekt, og man tager ansvar for hinanden, forklarer hun til Hendes Verden. 

Begge er med i Badehotellet

Amalie Dollerup har været med i samtlige sæsoner af den populære tv-serie Badehotellet. Når den 8. sæson har premiere 1. februar på TV 2, så er hun også med i de nye afsnit. Det samme er hendes mand, Andreas Jebro. Det afslørede Amalie Dollerup på Instagram.

“Andreas er sørme hoppet ind i Badehotellets univers sammen med os andre og dukker op på din skærm den 1. februar som den nye gæst på hotellet. Vi har glædet os til at fortælle jer denne hyggelige nyhed,” skriver hun.

Foto: Instagram @amalie_dollerup