Voldsom tragedie: 51-årig blev fyret fra sit job - vendte tilbage med et våben

Henrik Rothenbücher

252 uger siden

|

27/02/2020
Udland
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
En 51-årig mand tog det i den grad ilde op, da han modtog en fyreseddel fra det bryggerikontor, hvor han var ansat. Senere på dagen vendte han tilbage med et skarpladt våben.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et frygtelig tragedie udspillede sig onsdag eftermiddag i den amerikanske storby Milwaukee, hvor en 51-årig mand begav sig ud i en blodrus.

Ifølge mediet USA Today fik en 51-årig mand en fyreseddel fra det bryggerikontor, hvor han arbejdede. Årsagen stod ikke klar, men ifølge de amerikanske medier var manden yderst rasende, da han forlod arbejdspladsen.

Vendte tilbage i en blodrus

Senere på dagen vendte den 51-årige mand tilbage, og denne gang var det med et skarpladt skydevåben. Han åbnede ild og dræbte seks af sine kolleger, før han til sidst vente våbnet mod sig selv, og begik selvmord.

Milwaukees borgmester Tom Barrett, var senere på onsdagen ude at bekræfte, at flere personer omkom i forbindelse med det forfærdelige skyderi.

“Det er sket et forfærdeligt skyderi. Det er en hård dag for alle, der er tæt på situationen,” udtalte han til journalisterne foran det bryggerikontor, hvor seks personer altså mistede livet.

Ifølge New York Post så er der hele 610 ansatte i Molson Coors Beverage Co. i Milwaukee. Heldigvis formåede den 51-årige gerningsmand altså ikke at få ramt på flere end fem personer.