Som flyspotter vil gerne have et godt udsyn til de fly, som letter og lander. Kan man komme så tæt på som muligt, så er det endnu bedre.
I Københavns Lufthavn kan man fra den ikoniske flyvergrill spise pølsemix, mens man bag et hegn kan se diverse flyt lette og lande. Sikkerheden er altså ikke et tema her.
På den græske ø Skiathos er situationen dog lidt en anden. Her er landingsbanen i Skiathos Alexandros Papadiamantis Lufthavn ret kort, hvorfor piloterne skal foretage en meget lav landing.
Flyet er derfor meget langt nede, og det har skabt stor interesse for mange flyspottere, som jo har en unik mulighed for at se flyene helt tæt på.
Der er både advarselsskilte og lyskryds nær banen, så folk, der står der, gør det på eget ansvar. Men en nylig landing tog fusen på selv garvede flyspottere.
Et Airbus 320 fly fra det ungarske selskab Wizz Air landede nemlig LIGE over hovedet på flyspottere. Det kan en video fra YouTube bekræfte, som du kan se herunder.
En person bevæger sig endda af vejen, når flyet nærmer sig ovenover, mens folks gisp overdøves af motorstøjen fra flyets motorer.
En anden kvindes kasket blev blæst mod havet, mens andre blev skubbet tilbage af jetflyets kraft.
Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, og flyspotterne fik vist deres livs største spot oplevelse.