Vild video: Passagerfly kastes rundt i luften. Folk troede de skulle dø

Henrik Rothenbücher

303 uger siden

|

26/02/2019
Udland
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Et British Airways fly måtte i går nødlande, da det pludselig ramte ind i voldsom vind. Det fik flyet til at blive kastet vildt frem og tilbage, og passagerne ombord troede, at de skulle dø.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du nogensinde har fløjet før, så har du formentlig oplevet lidt turbulens. Oftest føles det som små bump, og det er ganske ufarligt. Det er dog de færreste passagerer, der har oplevet en flyvetur, der mest af alt føltes som en tur i en rutsjebane, og hvor en stor del af passagerne sad og bad til de højere magter.

Det var dog tilfældet under en flyvning med British Airways i går, da et fly fra Heathrow Lufthavn med kurs mod Gibraltar måtte nødlande i Malaga. Flyet var ellers tæt på destinationen, men kraftige vinde fik flyet til at blive kastet rundt i luften, og det måtte derfor sætte kurs mod lufthavnen i Malaga, hvor flyet nødlandede.

Det var bestemt ikke nogen mild tur for passagererne, der har beskrevet det som en nærdødsoplevelse.

”Jeg er far til tre små børn, og jeg begyndte på mine sidste bønner,” fortæller Eli Hassett til Sky News, der havde forberedt sig på, at han ikke ville overleve flyveturen.

Herunder kan du se en video, hvor der både er filmet fra jorden, men også inde fra flyet.

”Passagernes sikkerhed er altid vores førsteprioritet”

En talsmand fra British Airways har sidenhen udtalt sig om episoden, hvor piloterne valgte at nødlande i Malaga i stedet for at fortsætte mod den oprindelige destination.

”Flyet landede sikkert, og passagererne forlod alle flyet som sædvanligt. Grundet stærke vinde i Gibraltar-området, valgte vores piloter at lande i Malaga som en sikkerhedsforanstaltning. Sikkerheden for vores passagerer og ansatte er altid vores første prioritet,” lyder det fra talsmanden ifølge det britiske medie The Sun.