Kanye West er en af USAs største kunstnere, og han har tidligere annonceret, at han ville stille op som præsident. Til MTV Music Awards i 2015, fortalte rapperen, at han ville stille op til præsidentvalget i 2020, senere ændrede han det til 2024.
De fleste havde nok også allerede afskrevet andre kandidater end Joe Biden og Donald Trump, der kæmper fra hver sin side af det politiske system, men der er stadig mulighed for at uafhængige kandidater kan blande sig i striden om embedet.
På Twitter skriver West:
"Vi må realisere USA's potentiale ved at stole på Gud, forene vores vision og bygge vores fremtid. Jeg stiller op som præsident." Dermed får Kanye West kun fire måneder til at sætte sig selv i scene til at kunne kæmpe mod Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Joe Biden, der forventes at blive valgt til Demokraternes præsidentkandidat.
Kanye Wests lige så kendte kone, Kim Kardashian, spiller også en stor rolle i bestræbelserne for at ende i det hvide hus. Til sammen har de to kendisser et kæmpe outreach på sociale medier, som kan benyttes i en uafhængig kampagne.
Der er ikke mange, der levner West en chance. Det er i nyere tid ikke lykkes en uafhængig kandidat at kæmpe sig ind i det hvide hus, men baseret på USAs nuværende tilstand, skal man aldrig sige aldrig.
På kort tid har Kanye Wests opslag på Twitter fået 600.000 likes, 320.000 delinger og masser af kommentarer.