Veganer nægter at få vaccine og dør af Covid-19

Mathias Madsen

159 uger siden

|

01/12/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En 54 årig mand fra England er i midten af november afgået ved døden som følge af Covid-19, efter han nægtede at tage imod vaccinen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark er cirka 77% af befolkningen påbegyndt deres vaccinationsforløb, og de fleste af dem er allerede færdigvaccineret. 

Vaccinationerne er en vigtig brik i kampen om at nedbringe antallet af Covid-19 relaterede indlæggelser og dødsfald.

Trods dette er der opstået en kultur omkring "anti-vaxxers", som er folk der, af den ene eller anden grund, ikke vil vaccineres. Det kan f.eks. være, fordi de ikke tror på, at vaccinen virker, fordi de er bange for, hvad der er i vaccinen eller noget helt tredje. Fælles for de fleste er, at det ofte skyldes online misinformation på f.eks. Youtube og Facebook. 

Den 54 årige veganer Glynn Stell havde dog en helt anden grund. Han har altid været skeptisk omkring vaccinen, men nægtede at få den, da både vaccinerne fra Pfizer-BioNTech, Moderna og Johnson & Johnson alle bliver testet på dyr, lyder det ifølge det britiske medie The Mirror.

I slutningen af oktober begyndte han desværre at blive dårlig med en forkølelse, hvilket hurtigt udviklede sig til det værre.

D. 2. november måtte hans kone Emma køre ham til Worcestershire Royal Hospital, da han fik det meget dårligt, og der ingen ledige ambulancer var. 

Steve var bevidstløs, og godt en måned efter blev han lagt i et medicinsk induceret koma. D. 16. november afgik han ved døden. 

Inden han døde erindrer hans kone, at han sagde: "Jeg har aldrig følt mig så syg, jeg ville ønske, at jeg havde fået vaccinen".