Vagtlæge anklaget for at slikke kvindelig patient på brysterne

Ninna Andreasen

430 uger siden

|

23/09/2016
Den unge kvinde opsøgte vagtlægen, fordi hun havde voldsom hovedpine. Derfor undrede det hende også, da han bad hende løfte bh’en op og først klemte på brysterne for derefter at slikke på dem. Men han mener selv, han har en god forklaring på episoden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En svensk vagtlæge er anklaget for at slikke en kvindelig patient på brysterne.

Kvinden, der er i 20’erne, har fortalt politiet, hun blev syg midt i december 2015 og opsøgte akutmodtagelsen i det vestlige Sverige, skriver Aftonbladet.

Hun havde svær hovedpine og fik konsulteret en læge på akutmodtagelsen. Han klemte hende på maven og bad derefter om at få lov til at mærke på kvindens bryst.

Kvinden troede, det var en del af undersøgelsen. Derfor hev hun bh’en op. Hvad der derefter skete, er kvinden og lægen ret uenige om.

Ifølge kvinden følte hun sig utilpas. Lægen kom ifølge hendes opfattelse med udtalelser med seksuelle undertoner. Derefter lænede han sig frem og kyssede begge hendes brystvorter. Så trak han hendes bh ned, smilede og sagde, at hun havde brug for en hjerneskanning.

Kvinden blev bange og begyndte at græde, da en sygeplejerske kom ind efter konsultationen. Sygeplejersken lovede at fortælle om episoden til sin chef og sagde, at kvinden ikke behøvede at have mere med lægen at gøre.

Senere på aftenen blev hun indlagt på enestue i al hemmelighed, så lægen ikke vidste, hun var der.

Blev fyret - men fik nyt job
Lægen, der nu arbejder på et andet sygehus, måtte stoppe øjeblikkeligt på skadestuen.

Aftonbladet har talt med lægen, der nægter sig skyldig i anklagerne, men indrømmer, at han trykkede kvinden på brysterne.

Adspurgt, hvorfor han gjorde det, når hun havde hovedpine, svarer han:

- Jeg kan ikke fortælle dig det. Det er en anden ting. Det vil tage tid at forklare, og du vil misforstå.

Han mener, at årsagen til beskyldningen om, at han slikkede på hendes bryster, er, at kvinden søger opmærksomhed.