Vær på vagt, når du rejser: Her er lovene, du ikke ved, du bryder

Henrik Rothenbücher

162 uger siden

|

11/10/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Du er formentlig bekendt med de mest almene love i Danmark, men hvad med dem i udlandet, når du rejser? Herunder kan du få et overblik over nogle helt særlige love, du let kunne komme til at bryde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bøder for at fodre duer, fængsel for at samle strandsten eller udvisning af landet på grund af en harmløs tatovering.

Når du er på ferie i udlandet, kan du uforvarende komme til at bryde de lokale love, selvom du bare gør, som du plejer.

Norske VG har samlet en oversigt over regler, du skal være opmærksom på:

Sri Lanka
I den asiatiske østat er størstedelen af befolkningen buddhister, og de ser ikke, at man fornærmer stifteren af religionen.

Således blev en britisk mand nægtet adgang til flyet mod Sri Lanka af hensyn til hans egen sikkerhed, fordi han bar en Buddha-tatovering.

Også en britisk kvinde måtte bøde for sin Buddha-tatovering på overarmen. Men hun var allerede kommet af sted og blev derfor udvist af landet.

Emiraterne
De fleste har nok en fornemmelse af, at de Forenede Arabiske Emirater har nogle strengere regler end hos os frigjorte Skandinaver.

Så det kommer næppe som en overraskelse, at et britisk kom tre måneder i fængsel efter en erotisk stund på en strand.,

Men bare det at være letpåklædt, kan faktisk også virke stødende på lokalbefolkningen.

Myndighederne i byen Ras al-Khaimah har derfor sat et skilt op på de offentlige strande med advarsler om bøde for at gå med bikini.

Spanien
Man har måske bestilt en badeferie til populære Mallorca med planen om at være iført bikini hver eneste dag.

Men det skal man passe på med.

På øen er de nemlig så trætte af frigjorte turister, at de har forbudt damer i bikini og mænd med bare overkroppe på gaderne i byen Palma.

Også i Barcelona er de blevet nødt til at indføre forbud mod ‘nøgenhed eller tilnærmelsesvis nøgenhed’ alle andre steder end på stranden.

Tyrkiet
I 2013 blev en amerikaner arresteret for forsøg på at smugle antikke skatte ud af Tyrkiet.

Det undrede ham lidt. For han havde bare samlet nogle sten på stranden.

Men det må man altså ikke.

Holland
Selvom Holland er kendt for sin tolerance over for lettereletterere narkotiske stoffer, skal man altså være opmærksom på, at det kun gælder på specielle afgrænsede områder - de såkaldte coffeeshops.

Inden for de senere år har flere dele af landet dog strammet reglerne, så det ikke længere er tilladt for turister at købe hash.

Tages du med en joint i hånden, kan det give fængselsstraf.

Japan
Her får du bødestraf, hvis du medbringer lægemidler, der indeholder stoffet pseudoephedrin.

Det findes bl.a. i nogle former for næsespray og høfeberpiller, så tjek din medicin, inden du tager af sted.

Singapore
Nogle gange ville man ønske, at man kunne give en bøde til folk, der højlydt gnasker på tyggegummi i offentligheden.

Men i Singapores metrovogne og på stationer er det faktisk strengt forbudt at tygge tyggegummi og straffes med bøde.

Barbados
Her får du bøder, hvis du ifører dig tøj med camouflagemønster - det gælder også for børn.

Italien
I Venedig kan du få bøder på op imod 4000 kroner for at fodre duer. Fuglenes afføring er nemlig skadelig for de mange gamle bygninger.

I Firence er det strengt forbudt at sidde på trapper op til kirker eller andre offentlige bygninger og spise eller drikke.

Saudi Arabien
Fotografering af offentlige bygninger, militære anlæg og paladser straffes med fængsel.

Maldiverne
Så godt som hele befolkningen er sunni-muslimer, og det er forbudt at forkynde andre religioner. Her ville ovennævnte Buddha-tatovering altså kunne straffes med fængsel.

Thailand
Alt som kan fornærme kongehuset  i almindelighed og kongen i særdeleshed er strafbart.

Selv hvis du river en pengeseddel med kongens ansigt over, er du forbryder.

Et af landets nyeste forbud går på bryst-fotos.

For nylig fik regeringen international opmærksomhed for at sige, at kvinder som lægger billeder ud, der viser selv den nederste del af deres bryster kan risikere fem års fængsel.

Det er generelt en god idé at sætte sig ind i landes skikke og love, inden man tager på ferie.

I Østen er det f.eks. uhøfligt at sidde på en sådan måde, at man viser skosåler, mens man bør dække sine skulde i et muslimsk land, hvis man ikke vil risikere f.eks. at få kastet sten efter sig - særligt hvis man er i et område, der ikke er vant til turister.

Andre steder bliver man set skævt på, hvis man rækker hånden frem i stedet for at hilse med et buk.