En vanvittig valgaften har nu fået sin afslutning. Republikaneren Donald Trump er USA’s næste præsident.
Ifølge Associated Press har han vundet de afgørende svingstater Florida, Ohio og North Carolina. Derved har han sikret sig minimum 270 valgmænd, som det kræves, før man kan vinde præsidentposten.
Donald Trump stod ellers ikke til at vinde i meningsmålingerne, hvor demokraten Hillary Clinton har ført det meste af valgkampen. Alle prognoser var faktisk i modkandidatens favør.
Ud over præsidentposten har det republikanske parti også sikret sig flertal i begge kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. Det betyder, at Donald Trump formentlig får nemmere ved at manøvrere som ny præsident, fordi han har politisk flertal i parlamentet.
Opdateres…