Det var ikke en helt almindelig aften, da 30-årige svenske Malin Mäntylä puttede sin toårige datter Nova i familiens hjem i Märsta, en forstad til Stockholm.
Den lille pige havde nemlig ondt i maven, og derfor besluttede den unge mor at holde ekstra godt øje med skærmen på babyalarmen for at sikre sig, at Nova ikke sov uroligt eller lå vågen med smerter. Det skriver Expressen.
Malin Mäntylä havde måske ventet at se Nova vende og dreje sig, men da hun kiggede på skærmen, var det et helt andet og langt mere uhyggeligt syn, der mødte hende. En detalje, der omgående gav hende kuldegysninger.
Malin Mäntylä og Nova.
- Jeg valgte at finde babyalarmen frem, fordi jeg ville holde lidt ekstra øje med hende, mens hun sov, siger Malin Mäntylä til Expressen, som var alene hjemme med sin datter den pågældende fredag aften i sidste uge.
Den 30-årige mor satte sig i sofaen efter at have lagt Nova i seng, men der gik ikke længe, før hun pludselig hørte en spøjs lyd fra babyalarmen, der gjorde hende rædselsslagen.
- Det lød som en mandestemme. Jeg kiggede på skærmen, og det så ud, som om der stod et barn ved siden af sengen.
Malin Mäntylä var skræmt fra vid og sans og løb straks ind i soveværelset, hvor hun kunne konstatere, at hendes toårige datter sov roligt. Der var intet at se, og hun gik tilbage til stuen for at kigge på skærmen igen.
- Det så stadig ud, som om der stod et barn ved siden af sengen.
Skikkelsen står i venstre side og kigger mod det sovende barn.
Malin Mäntylä tog nu et billede af babyalarmen og sendte det til sin kæreste som var hjemme hos en ven.
- Jeg var vildt bange og ville have, at han skulle komme hjem. Han mente også, at det så ud, som om der var nogen ved sengen, men han tog det lidt mere roligt end mig, siger hun til Expressen.
Den svenske kvinde delte billedet i en mødregruppe på Facebook, hvor det fik en blandet modtagelse. Flere er enige i, at der foregår noget mystisk på billedet, mens andre mener, at det må være falsk.
Malin Mäntylä selv er overbevist om, at der er mere mellem himmel og jord, og hun føler sig overbevist om, at der foregik noget overnaturligt i soveværelset den aften.
Læs også
Pigenavne - Hvilke pigenavne er de mest populære blandt danske forældre? Hvilke specielle navne findes der og hvad er de bedste nordiske pigenavne? Her kan du se en række lister over de mest populære og mest særprægede danske navne til piger.
Drengenavne - Hvilke drengenavne er favoritter blandt danske forældre, og hvilke nordiske navne er mest populære? Her kan du se en række lister over de mest populære og mest særprægede danske navne til drenge.