Ung mand omkommer på sin første vagt som brandmand

Mathias Busekist

191 uger siden

|

25/04/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Den blot 20-årige brandmand omkom, mens han var på sin første vagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stemningen, der har lagt sig over St. Marys Brandvæsen, er mørk. Brandvæsenet delte for nylig en meget trist nyhed, da de bekræftede, at den nyansatte brandmand Efren Medina omkom, mens han var på vagt den 17. april. 

Ifølge den amerikanske brandmyndighed var han i gang med sin første døgnvagt, da han afgik ved døden. De siger endvidere, at han døde, mens han befandt sig på brandstationen.

Det skriver newsner.com.

Det har endnu ikke været muligt at bekræfte, hvad årsagen til dødsfaldet er. Det bliver i øjeblikket noteret som ukendt, men ifølge rapporten skulle man være i gang med at foretage en undersøgelse af hændelsen. 

"Han var kendt for sin store passion og kærlighed til jobbet. Vi sætter stor pris på al den sympati, støtte og medfølelse i denne meget vanskelige tid," kommer det fra afdelingen, hvor Efren Medina var blevet ansat, ifølge WSB-TV.

Nyhedsstationen fortalte efterfølgende, at Efren, sammen med sine kolleger, havde rykket ud tidligere på dagen, men efterfølgende kom tilbage til brandstationen for at sove. Det var de selvsamme kolleger, som var ude af stand til at vække Efren, da man tjekkede op på ham flere timer senere. 

"Han var omsorgsfuld, munter og hårdtarbejdende," kommer det fra Brandchef Tom Lackner til Action News Jax, hvortil han tilføjer:

"Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor han ikke ville vågne. Han havde bestået den fysiske test, så jeg kan slet ikke forstå det."

Foto: GoFundMe

Der er efterfølgende blevet startet en GoFundMe-side, hvor alle donationer kommer til at gå til Efrens kone, Brittany Vasquez, der beskriver sin mand som munter og meget dedikeret til alt det, han mente, var vigtigt i livet. Det skulle blandt andet være derfor, at han ønskede at blive brandmand, da han altid har nydt at hjælpe folk. 

"Efren kunne altid få mig til at grine, og han forsøgte ofte at skabe en herlig stemning. Han elskede nærværet, han havde med andre mennesker, og han elskede også at lave ting med dem," kommer det fra Brittany Vasquez.