Ung mand inviterer kvinde i biografen: Efter filmen er han rødglødende af vrede

Emil Ryttergaard

395 uger siden

|

17/05/2017
Udland
Kort inde i filmen blev han dybt forarget over sin date. Foto: Facebook
Kort inde i filmen blev han dybt forarget over sin date. Foto: Facebook
En 37-årig amerikansk mand er mildest talt rasende, efter at en date gik helt galt i en biografsal. Nu kræver han erstatning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den første date er aldrig nem. 

Dårlig kemi og nervøsitet gør ofte, at daten går skævt, og man går hurtigst muligt hver til sit - ofte med et akavet farvelkram og et 'vi ses', selvom begge parter ved, at det aldrig kommer til at ske. 

Sådan var det ikke helt for 37-årige Brandon Vezmar, der var på en date i byen Austin i hans amerikanske hjemstat Texas. For efter den dårlige date var Vezmar så rasende, at han nu kræver pengene tilbage af den pige, som han havde inviteret ud, skriver det texanske nyhedsmedie statesman.com.

Det umage par var gået i biografen for at se actionfilmen ‘Guardians of The Galaxy 2’, og det er biografbilletten på 17 dollars, godt 115 kroner, samt pengene for et stykke pizza, som manden nu vil have refunderet af sin date. Ellers truer han med at gå rettens vej. 

Men hvad var det så, der gjorde Brandon Vezmar så vred på sin date, at han kræver penge af hende? Selv forklarer han forløbet sådan her:

- Det var som en første date fra helvede, siger Vezmar, der opdagede, at kvinden begyndte at skrive sms'er 15 minutter inde i filmen og tjekke sin telefon 10-20 gange undervejs for at svare på beskederne.

- Det er én af de ting, der irriterer mig allermest, tilføjer han surt. 

Han bad hende om at stoppe med at sende beskeder og lege med sin telefon, og han bad hende om at gå udenfor, hvis hun skulle skrive sms'er.

Som resultat af hans befalinger kørte kvinden blot sin vej, hvilket gjorde, at Brandon Vezmar ikke havde nogen mulighed for at komme hjem fra biografen, da var kørt sammen i hendes bil derhen.

Brandon Vezmar sendte den sms til kvinden efter daten. Foto: Twitter

Kvinden, der ønsker at være anonym, erkender at have sendt sms’er under filmen, men siger, at det kun skete to-tre gange. Hun nægter derfor at betale de cirka 115 kroner, som Brandon Vezmar kræver tilbage for biografbilletten.

- Jeg holdte min telefon lavt og forstyrrede ikke nogen. Jeg skrev ikke beskeder konstant, siger den anonyme kvinde til det lokale medie.

Han har siden truet kvinden med at sagsøge hende i den særlige small claims court, hvor amerikanske borgere kan søge erstatning for mindre beløb.

Men den bizarre sag slutter ikke her. Fordi kvinden har ignoreret Brandon Vezmars anmodning om en erstatning for biografbilletten, har han taget kontakt til kvindens lillesøster, og derfor søger 'daten fra helvede' nu et tilhold mod ham. 

Var kvinden ubehøvlet på daten, eller er det 37-årige Brandon Vezmar, der er smålig og sur? Deltag i debatten på Facebook.

Torben advarer efter blodige ulykker: Sluk ALTID din robotplæneklipper om natten!