Ung kvinde kvalt til døde af hotdogs

Henrik Rothenbücher

165 uger siden

|

24/10/2021
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En ung kvinde er afgået ved døden, da hun blev kvalt ihjel af hotdogs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hotdogspisningskonkurrence, der ellers blev afholdt med fokus på et velgørende formål, er endt i en sand tragedie.

Under konkurrencen endte den kun 20-årige Madelyn 'Madie' Nicpon nemlig med at falde om, fordi hun blev kvalt af hotdogs. Det skriver Fox News.

Den store tragedie skete i Somerville i Massachusetts i lørdags. Ambulanceredderne blev tilkaldt til stedet, hvor de udøvede førstehjælp på den 20-årige kvinde. Det fortsatte de med at gøre indtil de ankom på Mt. Auburn Hospital i Cambridge.

Senere blev hun overført til Massechussets General i Boston, hvor det stod klart, at hendes liv ikke stod til at redde. Derfor blev den blot 20-årige studerende erklæret død på hospitalet i Boston.

Foto: Twitter

Madelyn 'Madie' Nicpon var fra Suffern i New York, men hun studerede på Tufts University, hvor hun var blevet optaget på et sportsstipendie, da hun spillede lacrosse på højt plan.