Gæster, der har spist på en særlig vinbar i Bordeaux, rådes lige nu til at opsøge læge straks.
Det sker, fordi et chokerende dødsfald kobles til stedet.
Ifølge Mirror har en kvinde således mistet livet efter at have fået mad fra en vinbar.
Det skriver SE og HØR.
De kan således berette, at kvinden havde fået en dåse sardiner fra den såkaldte Tchin Tchin Wine Bar i Bordeaux.
Desværre førte det til, at hun senere blev ramt af botulisme – også kaldt pølseforgiftning – og døde.
Ikke nok med det, så er kvinden ikke den eneste, der blev ramt af lidelsen.
Foruden kvinden er hele 12 andre, som alle har været forbi Tchin Tchin Wine Bar, blevet ramt.
Personerne, som Mirror kan bekræfte kommer fra USA, Irland og Canada, er i behandling og ventes at komme sig helt.
Derudover er en tysker samt en spansk mand er blevet syge efter at have spist på stedet.
De har modtaget behandling efter at være kommet hjem til deres hjemland.
Botulisme kaldes også pølseforgiftning og forekommer oftest i hjemmekonserverede fødevarer, der har været forurenet med jord. Her kan en jordbakterie kaldet Clostridium botulinum formuere sig og producere et giftstof kaldet botulinum.
Giftstoffet medfører lammelser, fordi det blokerer et signalstof mellem nerver og muskler. De fleste tilfælde er kortvarige og med milde symptomer, der går over af sig selv. Ved de sjældne, alvorlige forgiftninger lammes alle muskler gradvist - når vejrtrækningsmusklerne rammes, dør man af kvælning.